1 behandling og jeg kunne gå næsten normalt igen

Efter at have pådraget mig en arbejdsskade i lænden blev jeg af egen læge henvist til fysioterapi. Her modtog jeg behandling for, hvad de vurderede var en diskusprolaps.

Dette forløb kunne konstateres ikke at have nogen helbredende effekt, da jeg lidt over 3 måneder senere som følge af samme skade, oplevede, hverken at kunne stå, gå eller sidde, men kun ligge på maven. Jeg modtog i den forbindelse behandling hos kiropraktor, men disse behandlinger havde ikke nogen længervarende effekt.

Jeg blev efterfølgende indstillet til en MR- scanning. Lægerne kunne ikke aflæse noget på MR- scanningen, så jeg blev ordineret mere smertestillende medicin samt fysioterapi endnu engang. På det tidspunkt havde jeg været sygemeldt fra mit arbejde i 2 måneder, da jeg kun kunne ligge på gulvet, jeg spiste høje doser smertestillende medicin døgnet rundt og var afhængig af hjælp til at klare selv små gøremål i hverdagen. Da var det, jeg fik anbefalet muskuloskeletal behandling af et familiemedlem, som selv havde gode erfaringer med behandlingen.

På klinikken fik jeg hurtigt stillet en diagnose og blev efterfølgende behandlet. Da jeg gik derfra efter første behandling kunne jeg for første gang i 2 måneder sidde op og gå næsten normalt igen. Jeg blev hurtigt fri for at tage stærk, smertestillende medicin og efter omkring 5 behandlinger var jeg igen istand til at føre en normal tilværelse. Kort tid efter min sidste behandling blev jeg gravid og har formået at gennemføre både graviditet og fødsel uden tilbagefald.

Line S. Donald


Har du lyst til at dele din historie?

Så kan du sende den ved at benytte formularen her, eller sende den pr. mail direkte til Stig Thomsen

 

Dette indlæg blev udgivet i Patienternes historier og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.