Bakterier i discusprolapser?

Sommerens sensation (rygbehandlingsmæssigt set) er 2 artikler i European Spine Journal (ESJ, Vol. 22 (4), pp 690-696 og ESJ, vol. 22 (4), pp 697-707) af forskere fra Syddansk Universitet, der har påvist anaerobe bakterier i væv fra opererede discusprolapser, samt at tilstedeværelsen af disse bakterier skulle være en risikofaktor for at udvikle modic changes i hvirvellegemerne, som man mener spiller en rolle ved kroniske rygsmerter.

Det lyder jo spændende, og man må håbe, at fundene kan bekræftes af andre, så det kan anvendes i klinikken. Det er dog stadig kun nogle af de discusprolapsopererede som vil have gavn af antibiotika, og det passer meget godt med, at det heller ikke er alle opererede, som kan hjælpes med vores behandling. Jeg har ikke opgjort procentdelen af patienter, som jeg ikke kan hjælpe, men det ville ikke undre mig om tallet stemte nogenlunde overens med procentdelen som kunne have gavn af antibiotika.

Der er dog stadig et stort antal af opererede, der kan hjælpes hos os, muligvis fordi de ikke burde have været opereret: Indikationen for prolapsoperation skal være klar!

  • Der skal være påvist en prolaps med rodpåvirkning på MR- scanning
  • Scanningsresultatet skal matche med den kliniske undersøgelse med påvirkning af kraften i benet svarende til afklemningen ligesom også følsomheden for berøring og smerte samt nedsættelse af de relevante reflekser.

Hvis disse resultater ikke passer som fod i hose, så skal man som ansvarlig kirurg  tænke på, at hvis man scanner folk, som aldrig har haft rygproblemer og heller ikke har det nu, så vil over 30% af dem alligevel have en discusprolaps ifølge scanningen.

Også 30% af folk med ondt i ryggen vil have en discusprolaps ifølge scanningen, uden at det er det, der gør ondt. Disse folk vil stadig have ondt efter en operation, og dem kan vi ofte hjælpe. Enkelte kan vi ikke hjælpe og det er måske dem, der kan have gavn af antibiotika.

Stig Thomsen

Dette indlæg blev udgivet i Stigs klumme og tagget , . Bogmærk permalinket.