Besvimede i skolen

Den 1. november besvimede jeg i skolen, og blev hentet af en ambulance, der kørte mig på Holbæk sygehus. Jeg kunne hverken gå eller stå på benene, og mine ekstremiteter var meget kolde. Jeg blev svimmel og træt når jeg stod op, og det føltes som om mine ben klappede sammen under mig. På Holbæk sygehus fik jeg bl.a. lavet en MR-scanning (kun af hovedet) og en rygmarvsbiopsi. Efter to uger gav de op og henviste mig til en second-opinion på rigshospitalet. 

Heldigvis nåede vi aldrig så langt. For under hele ”Holbækforløbet” havde min mor og far (og lægerne) lagt mærke til at jeg blev meget træt når de rørte min nakke. Lægerne mente dog ikke at det var nødvendigt at undersøge nærmere, og det er så her, at Stig Thomsen kommer ind i billedet.  Vi kontaktede Stig der lynhurtigt svarede tilbage, og ligeså hurtigt kunne han fixe mig. 

Efter første behandling fandt Stig ud af at 1. bryst hvirvel og 6. nakke hvirvel havde sat sig forkert efter en rugbykamp i skolen. Det forklarede symptomerne. Og efter han havde manipuleret hvirvlerne på plads gik der kun  4-5 timer inden jeg kunne gå næsten normalt igen.

Bedste hilsner en glad og frisk dreng på 12 år

Dette indlæg blev udgivet i Patienternes historier og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.