Folkemødet og migrænens gåde

Hovedscenen på folkemødet

Hovedscenen på folkemødet. Fotograf Søren Svendsen

Vi er til Folkemøde på Bornholm. Torsdag er den første af 4 dage og allerede i dag var der et vældigt leben, god stemning og rigtig godt vejr. Det er interessant at opleve politikere på en anden måde, end man plejer at se dem, i diskussion med alle og enhver.

Sundhedsstyrelsen havde et indslag med 3 personer, der hver især havde en sygehistorie at fortælle. Herefter skulle 3 politikere give deres bud på, hvad de kunne gøre ved det. Den første sygehistorie drejede sig om migræne og hovedpine. Det væsentlige her er, at personen konfronterede politikerne med, at en så hyppig forekommende lidelse ikke møder den opmærksomhed, som lidelsens omfang og betydning for sygeligheden i befolkningen, fortjener. Det blev fremført, at der blot er 5 hovedpineklinikker i Danmark, og at der er 2 års ventetid på at komme til her. Der blev derfor efterlyst flere klinikker af denne type.

Det er ikke min opfattelse, at det er flere hovedpineklinikker, der skal til for at løse situationen. For efter min mening løser klinikkerne ikke problemet hovedpine, tværtimod. Patienterne bliver ordineret medicin, fx epilepsimedicin, der har en del bivirkninger, men ikke helbreder noget som helst. Patienterne bliver psykologiserede, og det er da klart, at kroniske smerter giver psykiske problemer fordi det naturligt nok påvirker familien, arbejdet, humøret og meget mere. Det omvendte er sjældent tilfældet.

Patienterne bliver af fysioterapeuter sat til at lave øvelser, som de først burde lave, når ryggen fungerer. Alt sammen symptombehandling.

I vores klinik bliver patienterne helbredt for både spændingshovedpine og migræne.

Fordi vi behandler årsagen.

På vores hjemmeside skriver vi udførligt om, hvordan vi mener tingene hænger sammen. Jeg er klar over behovet for videnskabelig undersøgelse, og henvendte mig derfor til Hovedpineklinikken i Glostrup med et forslag til, hvordan man ved hjælp af en ph.d.-studerende kunne komme videre. Lang tid efter henvendelsen kom der et afslag fra overlægen. Det var en interessant teori, lød det, men desværre har vi ikke ressourcer til assistance.

Vi er klar over, at der ikke er prestige i at arbejde udenfor universitetet. Vi er klar over, at de fleste forskningsmidler kommer fra medicinalindustrien og at undersøgelser, der ikke indebærer en gavnlig effekt på medicinforbruget, ikke bliver støttet.

Men når nu vi har et kvalificeret bud på løsningen af migrænens gåde og tilmed anviser en bivirkningsfri behandling, så er det da ærgerligt.

Stig

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Stigs klumme og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.