Der er anvendt mange ressourcer p\u00e5 at unders\u00f8ge discus\u2019 rolle i patogenesen ved folkesygdommen \u201condt i ryggen\u201d. L\u00e6ge Stig Thomsen mener, at al klinisk erfaring taler imod, at discus har nogen st\u00f8rre rolle her. Tydeligst kan det illustreres ved, at incidensen hos b\u00f8rn og unge med ondt i ryggen er af en s\u00e5dan st\u00f8rrelse, at folkesygdommen \u201condt i ryggen\u201d simpelthen ikke kan v\u00e6re en degenerativ lidelse. Desuden har adskillige unders\u00f8gelser vist, at unders\u00f8ger man en gruppe mennesker, der aldrig har haft rygproblemer, med en scanning, s\u00e5 vil 30-35% af disse have forandringer af prolapskarakter. Det vil sige, at ogs\u00e5 hos rygpatienter vil mindst 30-35% af scanningerne v\u00e6re falsk positive. Alligevel opereres mange af dem.<\/p>\n
En forklaring, der respekterer patientens egen oplevelse af sygdomsforl\u00f8bet, er, at langt de fleste tilf\u00e6lde af folkesygdommen \u201condt i ryggen\u201d skyldes de sm\u00e5traumer og forkerte bev\u00e6gelser eller l\u00f8ft, ryggen uds\u00e6ttes for ved de aktiviteter, vi har. Ryggens funktion er en kompliceret mekanisme, der inddrager 150 led og utallige muskler. Det kan ikke undg\u00e5s, at nogle af de bev\u00e6gelser, vi uds\u00e6tter den for, resulterer i sm\u00e5skader i form af en forstuvning eller en forstr\u00e6kning.<\/p>\n
En normalt fungerende ryg kan selv reparere s\u00e5danne skader, hvis den f\u00e5r ro til det. I et moderne samfund er det ikke altid muligt, fordi vi skal n\u00e5 s\u00e5 meget, og kroppen m\u00e5 s\u00e5 kompensere for vores pligtf\u00f8lelse ved at sp\u00e6nde ogs\u00e5 de st\u00f8rre muskler for at immobilisere omr\u00e5det. Resultatet bliver ikke alene et fastl\u00e5st led, som ikke kan indg\u00e5 i ryggens normale funktion, men ogs\u00e5 en d\u00e5rlig funktion over et st\u00f8rre omr\u00e5de, ledsaget af hurtigere tr\u00e6tbarhed og evt. smerter ved bestemte bev\u00e6gelser. Visse bev\u00e6gelser bliver dermed\u00a0 h\u00e6mmede, og det medf\u00f8rer en \u00f8get belastning p\u00e5 andre led, der dermed er i st\u00f8rre risiko for at blive skadet.<\/p>\n
Ganske langsomt har en dysfunktion i et enkelt led, som kun udl\u00f8ser beskedne gener derfor en tendens til med tiden at brede sig. St\u00f8rre muskler inddrages i dysfunktionen, b\u00e5de for at aflaste ikke-fungerende omr\u00e5der, men ogs\u00e5 fordi nerver\u00f8dderne p\u00e5 deres vej fra rygmarven til alle afkroge af kroppen kan blive klemt<\/strong> af st\u00f8rre eller mindre muskler og dermed medf\u00f8re \u00f8get sp\u00e6nding<\/strong> i de muskler, der forsynes fra de p\u00e5g\u00e6ldende klemte nerver\u00f8dder. Denne neurofysiologiske mekanisme blev f\u00f8rst beskrevet i Cannons lov om denervations hypersensivitet. Walter Cannon (1871-1945) var professor og fysiolog p\u00e5 Harvard Medical School. Han var den f\u00f8rste, der udviklede begrebet homoestase og ligeledes den f\u00f8rste, der beskrev fight or flight mekanismen til at beskrive et dyrs reaktion p\u00e5 fare.<\/p>\n Alene L\u00e6ge Stig Thomsen selv har unders\u00f8gt og behandlet mere end 7.000 patienter de sidste 12 \u00e5r. Det vidner om metodens succes og effektivitet, at der aldrig er anvendt anden markedsf\u00f8ring end mund til mund metoden.<\/p>\n Den canadiske l\u00e6ge C. Chan Gunn <\/strong>taler om usunde nerver og supersensitivitet i perifere v\u00e6v. Gunn bruger en teori fremsat af Cannon og Rosenblueth, som overordnet siger: n\u00e5r en nerve beskadiges og ikke fungerer optimalt, bliver den supersensitiv og opf\u00f8rer sig uregelm\u00e6ssigt. Den \u00f8gede sensibilitet medf\u00f8rer bl.a. at der ved stimuli sker en forl\u00e6nget varighed af irritationen (super-duration of response), samt at irritationst\u00e6rsklen for at genere et aktionspotentiale er lavere end normalt (hyperexcitability).<\/p>\n I forbindelse med kroniske muskuloskeletale problemer har Gunn\u00a0 brugt ovenst\u00e5ende forklaringsmodel. Gunn kalder nervesmerter i forbindelse med beskadigede nerver for “neuropatiske smerter”. Gunn fremh\u00e6ver bl.a. f\u00f8lgende karakteristika ved “neuropatiske smerter”.<\/p>\n Disse f\u00e6nomener er alle karakteristiske for dysfunktioner i ryggen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Der er anvendt mange ressourcer p\u00e5 at unders\u00f8ge discus\u2019 rolle i patogenesen ved folkesygdommen \u201condt i ryggen\u201d. L\u00e6ge Stig Thomsen mener, at al klinisk erfaring taler imod, at discus har nogen st\u00f8rre rolle her. Tydeligst kan det illustreres ved, at incidensen hos b\u00f8rn og unge med ondt i ryggen er af en s\u00e5dan st\u00f8rrelse, at […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":23,"menu_order":3,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-86","page","type-page","status-publish","hentry"],"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P3f74y-1o","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_likes_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rygklinikken-prometheus.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/86","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/rygklinikken-prometheus.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rygklinikken-prometheus.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rygklinikken-prometheus.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rygklinikken-prometheus.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=86"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/rygklinikken-prometheus.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/86\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2218,"href":"https:\/\/rygklinikken-prometheus.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/86\/revisions\/2218"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rygklinikken-prometheus.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/23"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rygklinikken-prometheus.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=86"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}\n