Rygklinikken Prometheus behandler patienter for skader og dysfunktioner, der stammer fra rygsøjlen, ved hjælp af muskulo-skeletal medicin.
Rygklinikken Prometheus blev startet i 1993 i Egersund, Norge, af læge Stig Thomsen, efter at han havde deltaget i nogle kurser i regi af Dansk Selskab for Muskulo-skeletal Medicin (DSMM) og lært nogle skånsomme bløddelsteknikker her. I kraft af sin ansættelse i en Bedriftshelsetjeneste, var der mulighed for at anvende metoderne på rigtig mange mennesker i Egersund og omegn. Det rygtedes hurtigt til venner, bekendte og familie, at her var en læge, der kunne gøre noget ved dårlige rygge
I slutningen af 1995 flyttede Stig Thomsen tilbage til Danmark og etablerede Rygklinikken Prometheus i Snekkersten.
Siden starten i 1993 er behandlingen blevet modificeret, forenklet og effektiviseret for efterhånden at blive til Prometheuskonceptet. Flere behandlere er løbende blevet uddannet i Prometheuskonceptet, og i dag består Rygklinikkens behandlere af fysioterapeuterne Lotte Eriksen, Karina Nikolajsen og Suzanne Thomsen, efter at Stig Thomsen i sommeren 2023 valgte at gå på pension . Der er klinikker i Helsingør og på Østerbro i København.
Mål for Rygklinikken Prometheus
Vores mål med behandlingen er, at give vores patienter en bedre livskvalitet og gennem behandlingen give dem deres hverdag og liv tilbage. Vi behandler bl.a. patienter med spændingshovedpine og migræne, smerter i lænd, mellem skulderbladene og i nakken, hold i nakke og ryg, facetsyndromer samt patienter med mere komplicerede lidelser.