Kategoriarkiv: Stigs klumme

Tanker vedrørende sygdomme, lidelser, behandlinger, Prometheuskonceptet og Rygklinikken

Erfaringer gennem 25 år

Jeg har fået lyst til at gøre status.

Igennem de 25 år jeg har arbejdet med mine metoder, har alle former for skavanker i muskel og skelet passeret igennem klinikken. Det har været en fantastisk spændende rejse, som har åbnet mine øjne for sammenhænge, der ikke er beskrevet andre steder. Det følgende er en liste på nogle dysfunktioner, der hænger sammen på denne måde.

For at starte oppefra, er der lige under kraniet og de 2 øverste nakkehvirvler en række muskler, der har til opgave at orientere hjernen om hovedets position i forhold til kroppen. Disse muskler spænder meget hyppigt op og giver spændingshovedpine. Behandling af disse muskler med Muskuloskeletal Medicin (MM) helbreder oftest for spændingshovedpinen. Dette er ikke beskrevet andre steder.
Når svimmelhed stammer fra nakken, og det gør de fleste tilfælde af svimmelhed, så er der en dysfunktion af 6. nakkehvirvel. Der er 117 andre årsager til svimmelhed, men C6 dysfunktionen er formentlig den hyppigste. Heller ikke dette er beskrevet andre steder.
At der er en sammenhæng mellem migræne og dysfunktion af T1 har været nok en af de mest spændende opdagelser for mig. Det kan forklares logisk, se min klumme om migræne, der har blot ikke været opmærksomhed på det. Jeg har forsøgt at komme i kontakt med de 2 migræneklinikker i København, men de har ikke været interesserede. De er selvfølgelig under massivt pres fra medicinalfirmaerne, og det er selvsagt vanskeligt ikke at tage hensyn til, hvor bevillinger til undersøgelserne og rejsepenge til konferencer kommer fra. Der er netop nu interesse for et nyt præparat til forebyggelse af migræne. Forskerne selv forudser, at det bliver megadyrt, både for samfundet og for patienterne selv. Behandling med MM koster næsten intet og mange bliver helt symptomfrie. Denne opdagelse er banebrydende, men til trods for det, fortsætter den dyre forskning i forebyggende migrænemedicin. Medicin som medicinalfirmaerne kan tjene kassen på.
Brystsmerter og smerter mellem skulderbladene er meget almindelige. Mange bliver indlagt og undersøgt på mistanke om blodprop i hjertet. Smerterne kan skyldes et facetsyndrom i ryggen og behandles forholdsvist nemt med MM.
Sure opstød og halsbrand er ganske almindelige skavanker. Jeg har opdaget, at en dysfunktion af 11. brysthvirvel medfører spændinger i den ene mellemgulvshalvdel. Spiserøret går igennem mellemgulvet, og når den ene halvdel af mellemgulvet er mere spændt og dermed forkortet, så trækker den spiserøret skævt, således at mavemunden i spiserøret, der skulle sørge for, at der ikke kommer syre fra mavesækken op i spiserøret, ikke fungerer. MM afhjælper dette og også denne opdagelse er banebrydende. Din læge vil sikkert sige, at det ikke kan være rigtigt, for han har lært, at nerveforsyningen kommer fra en nerve fra nakken (n phrenicus). Du kan så fortælle ham, at her drejer det sig om en sympaticusstimulering, og sympaticus til mellemgulvet kommer fra 11. brysthvirvel.
Lænden og dysfunktioner her udgør folkesygdommen “ondt i ryggen”. Ikke mange mennesker undgår problemer her, og en stor del skyldes moderne livsstil. Vi har for travlt, der er ikke tid til at lytte til ryggens signaler, tempoet er for højt på arbejdspladserne, begyndende gener negligeres. Typisk starter lændedysfunktionen i 5. lændehvirvel, fordi det var denne hvirvel, det gik ud over, da vi rejste os op på 2 ben. Derved opstod en knækdannelse, som tiden ikke har formået at råde bod på. Korrektion af dysfunktioner i de 2 nederste lændehvirvler med MM kan afhjælpe langt de fleste lændegener og dermed effektivt behandle folkesygdommen “ondt i ryggen”. Også denne opdagelse er banebrydende.
Bækkenmusklerne er naturligt nok inddraget i dysfunktioner i lænden, fordi musklerne forsøger at aflaste dysfunktionelle led. Dette kan inddrage bækkenbundsmusklen og stræk af denne muskel indvendigt fra kan ændre situationen for en patient fra at være invalid til at fungere helt normalt. Flere af patienthistorierne drejer sig om denne situation. Også denne opdagelse er banebrydende.
Bækkenløsning ses under graviditet hos en del gravide. Årsagen er lændedysfunktion, der under graviditet får en speciel karakter, fordi der her sker en forskydning af tyngdepunktet, leddene bliver løsere af hormonelle årsager og den gravide er mindre aktiv motionsmæssigt. Bækkenløsning kan effektivt afhjælpes og oftest kureres med MM. Også denne opdagelse er banebrydende.
Mange andre skavanker kan afhjælpes ved at bruge principperne fra min metode. Det kan være kæbesmerter, tennisalbue, smerter i hånden, hofte- og knæsmerter, forfodsplatfod og fodsmerter i øvrigt, når det kan henføres til bevægeapparatet.
Kroniske smerter udgør et stort samfundsmæssigt problem, dels fordi folk er sygemeldte i længere tid og kræver store sociale ressourcer, dels fordi de ofte bliver sendt til den ene kostbare undersøgelse efter den anden. Dertil er det jo en personlig tragedie, hver gang et menneske bliver invalideret af kroniske smerter. Disse kroniske smerter sidder ofte i bevægeapparatet, og som det fremgår af sygehistorierne har vi også her en masse at byde på. Banebrydende? Ja, i den grad!
Det sympatiske nervesystem har været nævnt flere gange og spiller givetvis en stor rolle i alle former for dysfunktioner i ryggen. Det er den del af nervesystemet, som sammen med parasympaticus nervesystemet fungerer uden vi har kontrol over det, i hvert fald ikke direkte. I tilstande, hvor vi har brug for, at hele kroppen er i yderste beredskab (kamp og flugt) sørger sympaticus for, at musklerne spænder op, blodet løber til musklerne og ikke alle andre steder hen. Denne situation optræder ved stress eller bare fortravlethed, og har stor betydning ved muskuloskeletale smerter.

Stress (fortravlethed) → universel øget sympaticusreaktion. Skader (specielt småskader) → lokalt øget sympaticusreaktion omkring dysfunktionen. Stress + skader → universel øget sympaticusreaktion med dysfunktioner, der spreder sig.

Derfor er der så stor forskel på folks reaktion på skader. Jeg har haft en 75-årig, der har haft ondt siden han var 15, hvor han forløftede sig. Dysfunktionen havde ikke spredt sig og han var rask efter en behandling. Jeg har folk i alle aldre, der er mere eller mindre fortravlede, og som alle har dysfunktioner, der har spredt sig over det meste af kroppen og som kræver mange behandlinger.

Dette forklarer, at vi ser mere til de bekymrede og fortravlede typer, og jeg kunne forestille mig, at det gælder generelt også for patienter i det øvrige sundhedsvæsen.

Selv om det hele lyder rigtigt og logisk, er det ikke så nemt at komme igennem med. Politikerne, som har tiltaget sig meget magt i Danmark på sundhedsområdet, ved ikke noget om det og følger forståeligt nok fagpersoners råd. Fagpersoner hygger sig med hinanden, og udadtil reagerer de med krav om evidens i form af videnskabelige undersøgelser, som kun kan udføres af de selvsamme fagpersoner. Disse mestrer til gengæld ikke teknikken, som kræver håndelag og rutine. Og så kommer vi ikke videre.

Alle nyskabende opdagelser indenfor naturvidenskab er startet med en iagttagelse: at æblet falder ned fra stammen, at de fødende ikke får barselsfeber, når fødselshjælperne vasker hænder, og at der ikke er vækst af bakterier, når der er penicillinproducerende svampe i nærheden for blot at nævne nogle få. Det kræver fagpersoner med en vis portion nysgerrighed og hår på brystet at hjælpe dem med de gode ideer, og netop dette bliver kvalt i det nuværende system, der kun tilgodeser kapitalen i form af medicinalfirmaerne, som helt har sat sig på forskning og innovation herhjemme. Grundforskning, dvs. uafhængig forskning, der typisk finansieres af universiteterne, dvs. samfundet, er mindsket meget i de senere år. Dette er derfor ingen kritik af medicinalfirmaerne, der jo blot agerer som alle andre profitmaksimerende virksomheder. Samfundet derimod taber umådelig meget ved ikke at investere mere i grundforskning.

Stig Thomsen

Sat skakmat af Gud

En 75-årig kvinde er kommet hos mig i ny og næ i flere år. For nylig fortalte hun, at hendes hus og have var blevet for stort til hende, så hun havde købt nyt hus. Det var ønskehuset, sagde hun og havde end ikke forsøgt at få afslag i prisen.

“Hvad så med det gamle”, ville jeg gerne vide. Ja, det havde hun ikke forsøgt at sælge endnu. “Sidder du så med to huse”, spurgte jeg. Det bekræftede hun.

“Er det klogt at sidde med to huse,” spurgte jeg videre, “har du i det mindste rådført dig med dine to veluddannede sønner?”

Nej, det havde hun ikke, for det skulle de ikke besværes med. De havde nok at tænke på. Vi snakkede lidt frem og tilbage, og langsomt kom det frem, at hun ikke kunne se noget problem i at sidde med to huse og at hun heller ikke havde talt med sine sønner om det, sønner, som hun ellers havde et udmærket forhold til. Hun havde nemlig rådført sig med Gud om det.

“Det gjorde jeg også, da jeg skulle til dig for første gang, og det er jo gået rigtig godt.”

Sådan! Skakmat.

Stig

Blomster og 1000 tak for alle kommentarerne på Facebook

1000 tak til alle som på Facebook har kommenteret:

De positive tilbagemeldinger betyder enormt meget og gør, at jeg stadig har lyst til at fortsætte.

Hvis metoderne var førstevalg i sundhedsvæsenet, ville samfundet spare ikke tusinder, men millioner og atter millioner af kroner på operationer, undersøgelser (f.eks. MR-scanning), tværfaglige forløb med fysioterapeuter, ergoterapeuter og psykologer, og medicinudgifterne til f.eks. smertestillende medicin ville falde drastisk.

Blomster

Og så kom denne flotte buket i lørdags:

Teksten i kortet lyder:

Kære Stig

Tusinde tak fordi du er der til at hjælpe mig.
Det var næsten som at få livet igen.
Knus til dig og familien.

Anette

Det er svært at få armene ned!😊

Stig

Folkemødet og migrænens gåde

Hovedscenen på folkemødet. Fotograf Søren Svendsen

Vi er til Folkemøde på Bornholm. Torsdag er den første af 4 dage og allerede i dag var der et vældigt leben, god stemning og rigtig godt vejr. Det er interessant at opleve politikere på en anden måde, end man plejer at se dem, i diskussion med alle og enhver.

Sundhedsstyrelsen havde et indslag med 3 personer, der hver især havde en sygehistorie at fortælle. Herefter skulle 3 politikere give deres bud på, hvad de kunne gøre ved det. Den første sygehistorie drejede sig om migræne og hovedpine. Det væsentlige her er, at personen konfronterede politikerne med, at en så hyppig forekommende lidelse ikke møder den opmærksomhed, som lidelsens omfang og betydning for sygeligheden i befolkningen, fortjener. Det blev fremført, at der blot er 5 hovedpineklinikker i Danmark, og at der er 2 års ventetid på at komme til her. Der blev derfor efterlyst flere klinikker af denne type.

Det er ikke min opfattelse, at det er flere hovedpineklinikker, der skal til for at løse situationen. For efter min mening løser klinikkerne ikke problemet hovedpine, tværtimod. Patienterne bliver ordineret medicin, fx epilepsimedicin, der har en del bivirkninger, men ikke helbreder noget som helst. Patienterne bliver psykologiserede, og det er da klart, at kroniske smerter giver psykiske problemer fordi det naturligt nok påvirker familien, arbejdet, humøret og meget mere. Det omvendte er sjældent tilfældet.

Patienterne bliver af fysioterapeuter sat til at lave øvelser, som de først burde lave, når ryggen fungerer. Alt sammen symptombehandling.

I vores klinik bliver patienterne helbredt for både spændingshovedpine og migræne.

Fordi vi behandler årsagen.

På vores hjemmeside skriver vi udførligt om, hvordan vi mener tingene hænger sammen. Jeg er klar over behovet for videnskabelig undersøgelse, og henvendte mig derfor til Hovedpineklinikken i Glostrup med et forslag til, hvordan man ved hjælp af en ph.d.-studerende kunne komme videre. Lang tid efter henvendelsen kom der et afslag fra overlægen. Det var en interessant teori, lød det, men desværre har vi ikke ressourcer til assistance.

Vi er klar over, at der ikke er prestige i at arbejde udenfor universitetet. Vi er klar over, at de fleste forskningsmidler kommer fra medicinalindustrien og at undersøgelser, der ikke indebærer en gavnlig effekt på medicinforbruget, ikke bliver støttet.

Men når nu vi har et kvalificeret bud på løsningen af migrænens gåde og tilmed anviser en bivirkningsfri behandling, så er det da ærgerligt.

Stig

Nakkesmerter

Ekstrabladet skrev i onsdags d. 16. februar 2016, at nakkesmerter koster samfundet næsten 3.000 mio kr årligt i behandling og tabt produktion. Hovedårsagen er, at behandlingssystemet famler i blinde og ikke ved, hvad de har at gøre med, skriver de.

Symptombehandling florerer, og der strøs omkring med piller og anden virkningsløs behandling som massage, øvelser og knæk og bræk. Et hav af alternative behandlere, hvis antal er et udtryk for hvor virkningsløs den gængse behandling er, griner hele vejen hen til banken. Patienterne er fortvivlede og rådvilde.

Rygklinikken Prometheus har stor erfaring, også med behandling af nakkelidelser, og Stig alene har igennem de sidste 20 år tilset mere end 10.000 patienter. Over 90% af patienterne kan behandles og oftest gøres raske. Det gælder også discusprolapser, der oftest er falsk positive, dvs MR-scanning viser prolaps, men årsagen til smerterne sidder et andet sted. Over 30% af scanninger af folk, der aldrig har haft rygsmerter, viser prolaps, som altså ikke giver symptomer. Det gælder selvfølgelig også for dem, der har prolaps på MR-scanning og hvor det derfor ikke er prolapsen, der giver symptomer. De 90%, der kan behandles, udgør et konstant mønster, der viser, at det er det samme, som sker hos de fleste mennesker.

Symptomerne kan være noget forskellige, fordi mennesker er forskellige, og derfor ikke reagerer ens. De symptomer, der går igen, er nakkesmerter med eller uden bevægeindskrænkning, ømhed eller smerter af skulderåg og mellem skulderbladene, evt med udstråling til en eller begge arme. Mange har spændingshovedpine eller migræne. Alle disse gener kan ses i alle sværhedsgrader, lige fra let irritation til invaliditet.

Årsagerne skal findes i dagliglivets gøremål. Forkert siddestilling ved computer og andet, hvor hovedet ikke balancerer på toppen af ryggen, belaster nakkemusklerne, så de trættes, og dermed ikke beskytter mod visse bevægelser. Direkte skader som piskesmæld spiller naturligvis også en stor rolle.

Det, der sker, er, at man ved en forkert bevægelse kommer for langt ud i en yderstilling, således at der kommer en forstuvning eller forstrækning omkring et af de små facetled, som jo er ledforbindelse mellem 2 nabohvirvler, og hvor bevægelserne foregår. Kroppen vil prøve at reparere skaden, stedet må holdes i ro, musklerne omkring immobiliserer automatisk området. Hvis nu vi holdt os i ro, ville kroppen kunne reparere stedet, og alt være i skønneste orden. Men vi holder os jo ikke i ro, jobbet skal passes, familien skal passes, fitness skal passes. Resultatet er, at kroppen må mobilisere alle muskler omkring skadestedet, og dermed spreder skaden sig og begynder at give symptomer for alvor.

Udviklingen i nakken følger den samme skabelon næsten hver gang. Den primære skade sker oftest i de 3 nederste nakkehvirvler og de 2 øverste. Spænding omkring de 2 øverste giver spændingshovedpine hos dem, der er disponeret til det. Omkring de nederste nakkehvirvler kommer der hurtigt en kraftig spænding af de store halsmuskler på siden af nakken, scalenermusklerne. Disse påvirker hele nakkens funktion og trækker skuldrene op, fordi de hæfter på 1. og 2. ribben. Herefter følger 3. -5. ribben med, og det sørger den lille brysthvirvel for (pectoralis minor). Herefter sker der ting og sager mellem skulderbladene, hvor det bliver ganske kompliceret, fordi der er rigtig mange ledforbindelser mellem hvirvler og ribben og hvirvler indbyrdes. Og disse påvirkes af nogle muskler, der ikke fungerer ordentligt, fordi de er optaget af at spænde op og derfor trækker skævt. Disse ting kan ikke ses på en scanning. Har det, man kan se, da ingen betydning? Jo nogen betydning har det da, men vi undrer os gang på gang over, hvor lidt det egentlig betyder.

Behandling foregår derefter. Først fjernes låsningerne i nederste og øverste nakke ved hjælp af vore skånsomme bløddelsteknikker, så korrigeres ribbenenes stilling og endelig korrigeres alle de små forskydninger i brystdelen, så det hele fungerer naturligt igen.

Akutte nakkesmerter behandles som ved sportsskader, ispose og immobilisering de første 2 døgn. Herefter kan man forsigtigt begynde at behandle efter ovenstående retningslinier. Bevægelser til smertegrænsen og så lidt smertestillende medicin som muligt, da det jo slukker advarselslamperne i kroppen og dermed forårsager bevægelser, man ikke skulle have gjort, og som kan forværre det hele.

Styrketræning er ikke relevant i et behandlingsforløb, fordi musklerne trækker skævt, som de har været vant til. Når situationen har stabiliseret sig, er det mere relevant, i hvert fald hos patienter yngre end 60 år.

I behandlingsforløbet er det mere udspænding og øvelser uden belastning, der skal til, for at musklerne kan lære at samarbejde og ikke modarbejde hinanden, som de gør, når de spænder op. Fuldstændig som på en arbejdsplads er det samarbejde og ikke magtkamp, der er brug for. Vi har set så mange eksempler på behandlinger, der ikke virker, og vi har set så mange eksempler på, at vore behandlinger virker, at vi ikke er i tvivl om, at dette er behandlingen.

Problemet for Sundhedsstyrelsen er nu at uddanne behandlere til at behandle efter vore metoder. Skønsmæssigt ville samfundet spare 80% af de 3 milliarder kr uden at der ligger dybere beregninger til grund.

Jeres historier om smerter og behandling

Nogle af jer har allerede opdaget, at vi i Rygklinikken Prometheus meget gerne læse/høre jeres historier og oplevelser med og behandlinger af: ryg- og nakkesmerter, migræne, hovedpine, piskesmæld samt alle de andre typer af smerter I har søgt behandling for.

Således har vi allerede modtaget en del historier om invaliderende rygsmerter og behandlingen – eller mangel på samme – i det almene sundhedsvæsen.

Den første historie handler om pludseligt opståede lændesmerter som hverken den alment praktiserende læge, en MR-scanning eller 11 behandlinger hos en kiropraktor kunne sætte en årsag på og ej heller kunne gøre noget ved. Historien er allerede udkommet og kan læses her: Lises historie om invaliderende lændesmerter

Der vil løbende blive lagt flere smerte- og behandlingshistorier på hjemmesiden, og hvis I selv har lyst til at dele jeres historier/oplevelser, kan I gøre det her:

Ensidige og arrogante artikler i Politiken

Politiken har i den seneste uge kørt en længere artikelserie med temaet: “Ryggen – kvaler, myter og fakta”. Artikelserien er baseret på “rygeksperters” kommentarer til rygstatussen i dagens Danmark.

Konklusionerne i artiklerne/fra “rygeksperterne” kan groft summeres op til:

At man kun kan forklare 10% af forekomsten af rygsmerter
At smerterne skal ikke forhindre dig i at gå på arbejde. Bare tag en panodil
At det er helt underordnet, at din livskvalitet er ændret, at du ikke kan dyrke dine interesser eller dyrke sport eller hvad det nu kan være.
At bliver du irritabel på dine omgivelser skyldes nok, at du har en depression, der giver dig rygsmerter!

Andet og lignende vrøvl og arrogante udtalelser gav anledning til, at vi inviterede derfor Line Felholt, journalisten med ansvaret for artiklerne, til at komme på besøg i klinikken, se hvordan vi arbejder og tale med patienterne om deres erfaringer.

Med venlige ord blev vi afvist, og vi hører med garanti aldrig fra hende igen.

Det er trist, trist, trist, for vi ved, at vi gør en forskel, fordi vi gør tingene på en anden måde. Kun I patienter ved bedre. For langt de fleste af jer bliver raske eller får det mærkbart bedre, selvom I er dømt af “rygeksperter” til en tilværelse i smertehelvede, der har stået på i 10, 40 eller 60 år. Nederst på siden er tilføjet en kontaktform, til hvis I har lyst til at skrive om jeres oplevelser med rygsmerter og behandlingen deraf.

Man kan også filosofere over en udtalelse i artiklen om dårlig effekt af rygbehandlinger i Politiken af professor i arbejdsmedicin Johan Hviid Andersen: “Måske forkorter et knæk fra kiropraktoren smerten med en til halvanden dag”.

Et udvalg af de relevante artikler kan ses her:

Del dine oplevelser med rygsmerter og behandlingen deraf med Rygklinikken Prometheus

Mailkorrespondance med Line Felholt, Politiken

Kære Line

Vi har med interesse fulgt artikelserien om “ondt i ryggen”.

Vi kan overhovedet ikke genkende det billede, der tegnes af “rygeksperterne”, og vi mener, det giver et forkert billede til skade for patienterne. Problemstillingen er langt mere kompliceret.

Da et læserbrev næppe har nogen effekt, vil vi foreslå dig at tage kontakt med os, således at du, hvis patienterne giver tilladelse til det, kan overvære behandlingen hos os og snakke med dem om deres oplevelser af behandling hos os og om de erfaringer, de har gjort i det ofﬁcielle system.

Vi har tlf 2617 3001

Mange hilsener

Suzanne og Stig Thomsen

Rygklinikken Prometheus

Hjemmeside: rygklinikken-prometheus.dk

—————

Hej Annelise,

tak for din mail, som jeg har læst med interesse. Jeg vender tilbage til dig, hvis vi tager vinkler op, hvor jeres pointer er oplagte. Tak for henvendelsen 🙂

Mvh

___________

Line Felholt

Journalist, Sundhed

—————

Date: 2014-04-24 18:27 GMT+02:00
Subject: “ondt i ryggen”
To: line.felholt@pol.dk

Hej Line

Tak for din mail. Vi kan nu ikke se andet end, at det er nu, pointerne er relevante.

Artiklerne har givet genlyd i andre medier, så det kan jo være, at de er mere interesserede. Det er på høje tid med et paradigmeskift. Men I tør måske ikke?

Vh Suzanne og Stig Thomsen

Annas historie

Anna er en 15 årig sund og rask pige. Hun har egen hest, men har ikke kunnet ride de sidste to måneder, da det udløser skærende smerter i lænden. Lændesmerterne har stået på siden Anna var 14 år, og giver undertiden også krampagtige smerter ned i benene. Hun har som følge af lændesmerterne 4-5 månedlige sygedage fra 9. klasse.

Anna har forsøgt sig med både fysioterapi og kiropraktik, men uden effekt. En rheumatolog har også lagt en blokade, men det har heller ikke hjulpet. Til sidst henvises hun af egen læge til udredelse på en børneafdeling.

Måske discusprolaps eller dissimineret sclerose eller…?

Hun indlægges nu på børneafdelingen, således at anfaldene kan iagttages og beskrives. Forskellige undersøgelser sættes i værk og familien er meget utryg ved situationen.

I de følgende dage beskrives Annas anfald på mange forskellige måder af især sygeplejerskerne. Mange forskellige læger undersøger også hver dag, om der skulle være tegn på prolaps. En MR scanning viser protrusion (udbuling af en discus), som man dog ikke mener kan forklare symptomerne. Alligevel vender man gang på gang tilbage til denne undersøgelse, som om man måske alligevel kan finde en forklaring her. Hun får taget et hav af blodprøver, alle normale, enkelte dog på grænsen, så det giver anledning til nye blodprøver. En fysioterapeut undersøger igen igen Anna med henblik på symptomer på discusprolaps og finder igen igen lidt stive muskler, og giver hende nogle øvelser.

De hidtidige undersøgelser har været frugtesløse, og det antydes nu, at hun måske har dissimineret sclerose. Hun skal derfor igennem en ny MR scanning samt tilsyn af neurolog og øjenlæge. Der udføres lumbalpunktur i lattergasrus og væske omkring rygmarven tages ud til undersøgelse.

Også en rygkirurg tilkaldes og finder det samme som alle andre: Stort set intet, der kan forklare noget. Så henvises hun til Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup Hospital og udskrives.

Efter udskrivningen forværres symptomerne noget, moderen ringer flere gange til afdelingen, fordi hun er ked af det og frustreret. Anna bliver atter indlagt, så hendes kramper kan iagttages igen igen igen. Der tages nye blodprøver og hun får taget trykmåling på hænder og fødder. Det ventileres, at det nok er noget psykisk, men det benægter Anna – hun mener ikke, hun har psykiske problemer. Hun opfordres dog til at søge psykolog. Under indlæggelsen får hun heldigvis nogle natlige lægkramper, der igen beskrives detaljeret.

Der er nu kommet besked fra Videncenter for Rygsygdomme, at der er 8 måneders ventetid mindst!

Medicin uden virkning

Under hele forløbet er hun blevet medicineret med et smertestillende middel, der hedder tradolan. Det har overhovedet ingen virkning på symptomerne og giver hende forstoppelse. Alligevel fortsætter man, for hun tåler ikke andre præparater, der kunne være aktuelle.

Flere undersøgelser – stadig ukendt lidelse

Der er nu stadig nogle undersøgelser i skuffen tilbage, der ikke er blevet foretaget, så hun sendes til EMG (elektromyografi) for undersøgelse af nerveledningshastighed og til PET CT scanning på Rigshospitalet. Fra blodprøvernes smørrebrødsseddel finder man endnu nogle sofistikerede (og dyre) blodprøver frem. Intet skal være uforsøgt.

Da alt dette ligeledes er normalt, afsluttes et 2 måneder og 10 dages forløb ind og ud af hospitalet. Ingen diagnose, ingen behandling, der virker, kun en masse frustrationer efter et mareridtsagtigt forløb for hende og familien.

Der går herefter 10 måneder, inden Anna på initiativ af en Mensendiecklærer kommer til mig. I mellemtiden havde hun besøgt Videncenter for Rygsygdomme, men det førte ikke til noget. I stedet får hun af vide, at hun er pivet og bare skal leve, som om alt er normalt.

Gennembruddet!

Da hun kommer til mig, har hun konstante smerter i hele ryggen, hovedpine, smerter i nakken, mellem skulderbladene og i lænden. Ved undersøgelsen er alle muskler totalt dysfungerende, der er skævt bækken og dårlig holdning.

Efter kun 1 (én!) behandling her er hun totalt forvandlet: Hovedpinen og rygsmerterne er stort set væk, hun har passet sin skole, kunnet koncentrere sig og har fået sit humør igen.

Det er interessant at filosofere over, hvad forløbet har kostet samfundet, og hvad man kunne have sparet, hvis behandling var startet i vores klinik. Det kunne jeg sige meget om.

Anna er desværre kun en af mange lignende patienter, jeg har haft. Desværre er det mere reglen end undtagelsen, at behandlingssystemet i frustration over ikke at kunne diagnosticere eller behandle ryglidelser, sender patienterne fra den ene undersøgelse til den anden vel vidende, at chancen for et positivt resultat er minimal. Alt dette i håbet om, at de lange ventetider gør, at lidelsen i mellemtiden spontant er klinget af!

Send jeres oplevelser til mig

Jeg vil gerne her opfordre læserne af vores facebook side at sende beskrivelse af egne oplevelser til vores email: sath@dadlnet.dk

Jeg ved, at rigtig mange af mine patienter har fået virkningsløse behandlinger andre steder i sundhedsvæsenet, og at mange er sendt til komplet overflødige undersøgelser. Skriv om det til mig. Det er nødvendigt, hvis prometheusmetoden skal blive mere kendt.

Ulige lange ben eller anisomeli

At have ulige lange ben hedder på fagsprog anisomeli. Diagnosen stilles ved, at se på patienten og konstatere at hoftebenskammen står højere på den ene side, samt at ryggen er skæv…Nej, nej, nej. Det gør den ikke, diagnosen altså. Den eneste måde diagnosen ægte anisomeli korrekt kan stilles på, er ved at tage røntgenbilleder af begge ben, og så måle den absolutte længde af benene!

Det er heldigvis ikke nødvendigt med røntgenbilleder i langt de fleste tilfælde. Det viser sig nemlig næsten altid, at der er tale om funktionel anisomeli. Dvs. at efter korrektion af lænden er benene igen lige lange! Hokus pokus?? Overhovedet ikke. Det skyldes, at bækkenstillingen prøver at kompensere for fejlstillinger i lænden. Ofte sker dette ved, at bækkenet på den ene side kipper bagud. Det medfører, at bækkenhalvdelen stiller sig på højkant, og dermed med en hoftebenskam, der så også står højere, men altså kun indtil lænden er korrigeret. Så står de igen lige.

Jeg kan ærlig talt fra mine mange år i faget ikke huske ret mange patienter, hvor der har været tale om en reel benlængdeforskel. Jo, hvis der har været opereret i benet eller i hoften, så kan en benlængdeforskel være reel. Alt andet er efter al sandsynlighed forkert diagnose.

Det kedelige er, at den almindelig behandling med hælforhøjelse under den hoftebenskam, der står lavere, kun vil forværre rygsmerterne, så længe det ikke er ægte anisomeli.

Og det triste er, at “ulige lange ben” er en af de almindeligste fejldiagnoser i diagnostik af
rygsmerter.

Stig Thomsen

“Jeg samler på de små børns smil…”

…sådan begynder et digt af Nis Petersen. Det tænker jeg ofte på, når en af vores små medborgere ligger på briksen og under behandlingen oplever, at det rent faktisk hjælper her og nu, samtidigt med at det overhovedet ikke gør ondt.

For ikke så længe siden havde jeg en elitegymnastpige på 11 år som patient. Hun havde døjet med ondt i lænden i flere år, og i den forbindelse havde hun prøvet alle mulige behandlinger, desværre kun med kortvarig effekt.

Efter første behandling hos mig, lignede hun en stor smiley. Da hun kom anden gang var hun dog noget halvsur for allerede få timer efter den første behandling havde det været galt igen. Anden gang varede effekten af behandlingen i længere tid, og efter 4. behandling ringede moderen glad og fortalte, at nu havde der ikke været tilbagefald i 14 dage. Hun spurgte samtidigt, om datteren igen måtte starte til elitegymnastik? Det fik hun lov til under forudsætning af at sige til ved tilbagefald. Nu er der gået over en måned, og jeg har ikke hørt fra hverken mor eller datter.

Jeg husker også en anden patient på 11 år. Pigen var sen til at gå, og da hun endelig rejste sig var det med haltende gang og med udtalt kalveknæ på højre ben. Hun gik både til børneortopæd og børnefysioterapeut, og derudover også til børnepsykiater og børnepsykolog pga. sit voldsomme temperament, men lige meget hjalp det. Pigen fik botox i knæhasen, og man talte om en operation, men stadig haltede hun og var helt ude af stand til at løbe.

Da hun kom til mig som 11 årig, var hun en pige med et voldsomt temperament, som kunne give sig udtryk i, at hun i fuld offentlighed skældte moderen ud med sprogets værste gloser. Enhver kan forestille sig, hvordan det må være, at man midt i supermarkedet blandt andre kunder bliver kaldt for luder, og det der er værre.

Blot nogle få behandlinger havde en utrolig virkning. Pigen udviklede sig til både at være fysisk og psykisk normalt fungerende: Ikke alene fik hun almindelig gang og kunne løbe som alle andre på samme alder, men også den let antændelige lunte forsvandt, og det var ikke mindst moderen glad for. Pigens historie blev bragt som case i Ugeskrift for Læger (2010;172(16): s. 1211-1213), hvor man kan læse nærmere om behandlingsforløbet samt se alle de videnskabelige facts.

Jeg samler også på de små (og lidt ældre) børns smil.

Stig Thomsen

Bakterier i discusprolapser?

Sommerens sensation (rygbehandlingsmæssigt set) er 2 artikler i European Spine Journal (ESJ, Vol. 22 (4), pp 690-696 og ESJ, vol. 22 (4), pp 697-707) af forskere fra Syddansk Universitet, der har påvist anaerobe bakterier i væv fra opererede discusprolapser, samt at tilstedeværelsen af disse bakterier skulle være en risikofaktor for at udvikle modic changes i hvirvellegemerne, som man mener spiller en rolle ved kroniske rygsmerter.

Det lyder jo spændende, og man må håbe, at fundene kan bekræftes af andre, så det kan anvendes i klinikken. Det er dog stadig kun nogle af de discusprolapsopererede som vil have gavn af antibiotika, og det passer meget godt med, at det heller ikke er alle opererede, som kan hjælpes med vores behandling. Jeg har ikke opgjort procentdelen af patienter, som jeg ikke kan hjælpe, men det ville ikke undre mig om tallet stemte nogenlunde overens med procentdelen som kunne have gavn af antibiotika.

Der er dog stadig et stort antal af opererede, der kan hjælpes hos os, muligvis fordi de ikke burde have været opereret: Indikationen for prolapsoperation skal være klar!

Der skal være påvist en prolaps med rodpåvirkning på MR- scanning
Scanningsresultatet skal matche med den kliniske undersøgelse med påvirkning af kraften i benet svarende til afklemningen ligesom også følsomheden for berøring og smerte samt nedsættelse af de relevante reflekser.

Hvis disse resultater ikke passer som fod i hose, så skal man som ansvarlig kirurg tænke på, at hvis man scanner folk, som aldrig har haft rygproblemer og heller ikke har det nu, så vil over 30% af dem alligevel have en discusprolaps ifølge scanningen.

Også 30% af folk med ondt i ryggen vil have en discusprolaps ifølge scanningen, uden at det er det, der gør ondt. Disse folk vil stadig have ondt efter en operation, og dem kan vi ofte hjælpe. Enkelte kan vi ikke hjælpe og det er måske dem, der kan have gavn af antibiotika.

Stig Thomsen

Farlig ferie

Jeg har brækket en fod! Og hvordan kunne det så ske?

Jeg var såmænd på bjergtur i Schweiz sammen med min kone Annelies. Vi nød den fantastiske udsigt i 1200 meters højde over en solbeskinnet dal på Kerenzerberg med søer og træer i smuk harmoni. Straks efter lærte jeg, at det er en god ide at holde udsigt og bevægelse adskilt, for pludselig lå jeg på maven med Annelies oven på ryggen af mig!

På stien, vi gik på, var der en bred rille til afledning af regnvand. Denne rille var jeg kommet skævt ned i og var vredet om på foden. Straks efter fandt jeg mig selv liggende på jorden med kameraet på maven. Annelies havde forsøgt at forhindre mig i at falde, men uden virkning, og så lå vi der begge i stedet. Heldigvis var der ingen, der så det!

Da vi havde samlet briller og alt det løse op – bl.a. det ene glas til et par briller – og konstateret at kameraet ikke havde taget skade af den ublide medfart, opdagede jeg, at der var opstået en infernalsk smerte i venstre fod, som ikke havde været der før. Under opbydelse af mine sidste kræfter, fik jeg under store smerter (10 på en skala fra 1 til 10 er jeg sikker på) humpet hen til en bænk, som vi få minutter før havde passeret. Dengang var jeg glad for, at jeg ikke skulle sidde på den, for den var meget medtaget af råddenskab, og halvdelen af den var smuldret væk. Nu blev den min redning, så Annelies kunne gå efter hjælp hos en bjergrestaurant.

Mens Annelies var væk, fik jeg tid til at undersøge foden. Jeg tænkte straks på fodleddets tilstand. Brud i fodleddet kan være meget komplicerede og nogle gange kræve operation og længere tids sygemelding. Heldigvis var der slet ingen ømhed omkring fodleddet. Ingen brud her altså. Men hvad var der så sket? Den undersøgende hånd søgte videre langs ydersiden af foden og fandt et meget ømt punkt af måske 1 cm’s omfang. Det måtte være basis af 5. mellemfodsknogle, der var brækket. Heldigvis var uheldet sket på så bred en sti, at en bil kunne køre på den. Jeg tør slet ikke tænke på scenariet, hvis dette ikke havde været tilfældet. Afhentning med helikopter?

Annelies kom tilbage med hjælp, og vi blev kørt tilbage til vores egen bil. Annelies kørte mig til hospitalet i Walenstadt til nærmere undersøgelse. Røntgenbilledet viste, at der var brud på basis af 5. mellemfodsknogle ganske som forudsagt. Bruddet var af typen afrivning, og gik ikke gennem leddet mellem 4. og 5. mellemfodsknogle. Det gør fremtidsudsigterne noget lysere, og jeg kan i første omgang nøjes med en Donjoy sko.

En sådan oplevelse gør én eftertænksom. Man opdager, hvor hurtigt det kan gå helt galt. Smerterne kan være slemme nok, men risikoen for længerevarende sygdom uden at kunne arbejde? Den tanke skræmte mig!

Det er måske bedst slet ikke at holde ferie?

Stig Thomsen

Piriformissyndrom – som at have en smertefuld “ært” i ballen

Bente Klarlund bliver d. 3. juli 2013 i sin brevkasse i Politiken spurgt om, hvad årsagen er og, hvad man kan gøre ved følesen af at have en smertefuld “ært” i ballen – det såkaldte piriformissyndrom. Bente Klarlund forklarer korrekt om, at piriformismusklen er en muskel i bækkenet, der udadroterer hoften, og at den, når den kramper sig sammen, kan give ischiassymptomer. Det er derimod ikke korrekt, når hun skriver, at man ikke kender årsagen til, at piriformismusklen kramper sig sammen!

Årsagen er velkendt og veldokumenteret indenfor kredsen af muskuloskeletalmedicinere og det er enkelt og effektivt at behandle lidelsen. Tilstanden skyldes en dysfunktion af 4. eller 5. lændehvirvel på samme side som piriformiskrampen. En dysfunktion er en veldeﬁneret tilstand, der via en myotatisk reﬂeksbue påvirker sympaticus således, at den påvirkede muskel kommer i en konstant forøget spændingstilstand og således let kramper. Denne mekanisme er velkendt og er beskrevet i lærebøger om muskelfunktion.

Det specielle er, at vi, der behandler med muskuloskeletal medicinske metoder, har taget konsekvensen af denne viden. Derfor har vi succes med behandlingen af dysfunktioner, som nok er den hyppigste årsag til fejlfunktioner i bevægeapparatet og deraf følgende smerter.

Så ved brug af muskuletal medicinsk behandling kan piriformissyndrom nemt og effektivt behandles helt uden piller, botox eller kirurgi!

Politik og dårlige rygge i “Sundhedsdanmark”

Jeg har en politiker som patient. Sidst han var her, snakkede vi om det dilemma, som jeg og vores klinik står i.

På den ene side er jeg selvstændig, og det vil jeg blive ved at være. Jeg vil ikke i samme afhængighedsforhold til det offentlige, som de praktiserende læger og speciallæger er. På trods af hvad de siger, er de allerede nu dybt afhængige af det offentlige gennem taksten på deres ydelser. Hvis der f. eks. ikke er en ydelse for en grundig undersøgelse af en dårlig ryg og efterfølgende manuel behandling, ja så vil de fleste praktiserende læger udskrive en recept eller skrive en henvisning til fysioterapi.

På den anden side synes jeg jo også, at det er ærgerligt, at en del patienter fravælger behandlingen, før den er helt slut, af økonomiske grunde. Jeg synes også, det er synd for samfundet, for der er ingen tvivl om, at hvis mine metoder blev anvendt i større udstrækning, ville det give en klækkelig gevinst på sundhedsbudgettet. Desuden synes jeg, det er synd for de praktiserende læger og speciallægerne (specielt rheumatologer) og fysioterapeuterne, at de ikke har et effektivt redskab til undersøgelse og behandling af rygge. Og endelig er det synd for alle de mere eller mindre invaliderede rygpatienter, der ikke får den optimale behandling og må leve med en dårlig livskvalitet.

Jeg tror, min politikerpatient forstod situationen. Men jeg tvivler på, at der er plads til én som mig i dette rigide offentlige system. Måske vil konflikten, der muligvis er på vej, ændre situtionen, hvis de praktiserende læger melder sig ud af ordningen med det offentlige. Måske vil de praktiserende læger så blive mere motiverede for behandling af dårlige rygge. Men det er nok ikke særligt sandsynligt, så vi må nok fortsat leve med en elendig behandling af dårlige rygge i “Sundhedsdanmark” trods en horde af behandlere: Praktiserende læger, rheumatologer, ortopoedkirurger, fysioterapeuter, massører, akupunktører, zoneterapeuter og en masse hokus pokus. Alt sammen udtryk for et ineffektivt system. I modsætning til vores klinik – i al beskedenhed!!

Stig Thomsen

Om scoliose

En 19 årig ung mand kom til mig med kroniske smerter i lænden. Han var 3 år tidligere faldet på halen, og det havde været så voldsomt, at han ikke siden kunne dyrke idræt. Desuden havde det også medført koncentrationsbesvær. Min patient var nu i alvorlig tvivl om, hvorvidt han kunne klare en videregående uddannelse.

Patienten havde været hos en specialist, der fortalte, at han havde en scoliose dvs. skævhed i ryggen. Scoliosen skulle således være årsagen til smerterne. Det er det aldrig! – En scoliose er sekundær til et rygproblem, og gør ikke i sig selv ondt.

Patienten kom til behandling i Rygklinikken Prometheus. Efter korrektion af dysfunktionen i ryggen og af de sekundære spændinger i nakken, som gav hovedpine og koncentrationsbesvær, havde han det fint. Moderen sagde efterfølgende, at han efter behandlingen var blevet den glade dreng igen.

Det er vist ved videnskabelige undersøgelser, at rygsmerter hos børn og unge er et lige så stort problem som hos voksne. Det betyder, at det ikke er slidsygdom, men oftest skader, der ligger til grund for rygsmerterne. Rygproblemerne skal derfor behandles som skader, og det er det, vi tager udgangspunkt i i Rygklinikken Prometheus. På den måde gør vi folk raske!

Stig Thomsen

Om migræne

Jeg har en patient, som har lidt af alvorlig invaliderende migræne fra han var en lille dreng. Han er nu 40 år gammel og de sidste 5 år efter han startede behandling i rygklinikken har han kun haft migræne ganske få gange. Så snart han mærker optræk kommer han og får behandling og migrænen bryder ikke ud. Patienten er lykkelig, han kan passe sit arbejde og han kunne gå til den koncert, han havde glædet sig til i månedsvis.

Sidste gang, han var her, sagde han, at han ikke fattede, at metoden ikke var mere udbredt. Jeg fortalte ham, at min grundlæggende teori om årsagen til migræne, at det er en segmentær dysfunktion af 1. brysthvirvel, ikke er kendt – heller ikke på Hovedpineklinikken på Glostrup Hospital.

For nogle år siden kontaktede vi dem med henblik på en undersøgelse af vores spændende teori. De virkede interesserede og medgav, at teorien passede med de foreliggende videnskabelige undersøgelser, men jeg måtte jo forstå, at der desværre ikke var fondsmidler til det. Deres egne projekter, som i parentes drejer sig om sygdomsmekanismen og ikke om årsagen til migræne, skulle prioriteres.

Så var det min patient udbrød: “Hvor er de dumme!”

Stig Thomsen