En 75-årig kvinde er kommet hos mig i ny og næ i flere år. For nylig fortalte hun, at hendes hus og have var blevet for stort til hende, så hun havde købt nyt hus. Det var ønskehuset, sagde hun og havde end ikke forsøgt at få afslag i prisen.

“Hvad så med det gamle”, ville jeg gerne vide. Ja, det havde hun ikke forsøgt at sælge endnu. “Sidder du så med to huse”, spurgte jeg. Det bekræftede hun.

“Er det klogt at sidde med to huse,” spurgte jeg videre, “har du i det mindste rådført dig med dine to veluddannede sønner?”

Nej, det havde hun ikke, for det skulle de ikke besværes med. De havde nok at tænke på. Vi snakkede lidt frem og tilbage, og langsomt kom det frem, at hun ikke kunne se noget problem i at sidde med to huse og at hun heller ikke havde talt med sine sønner om det, sønner, som hun ellers havde et udmærket forhold til. Hun havde nemlig rådført sig med Gud om det.

“Det gjorde jeg også, da jeg skulle til dig for første gang, og det er jo gået rigtig godt.”

Sådan! Skakmat.

Stig