Efter 52 år som læge og 35 år med speciale i folkesygdommen “ondt i ryggen” har jeg besluttet mig for at slutte. Det har været en vanskelig beslutning, for jeg ved, at rigtig mange vil blive ked af det. Men alt må have en ende, og jeg kan mærke på min 76-årige krop, at tiden er til det nu, mens jeg stadig har overskud til at dyrke mine mange interesser.
Jeg slutter d 1.6., og der bliver en afskedsreception på Masten 42 lørdag d. 3.6. kl 10-14.
Alle er velkomne.
Stig
Kære alle
Tusinde mange tak for de mange hilsner i forbindelse med min 75 års fødselsdag. De varmer i en kold tid.
Og så bringer Helsingør Dagblad i dag sørme også en længere artikel. Overskriften siger det hele.
Artiklen kan læses her: Helsingør Dagblad. Artiklen er desværre kun for abonnenter.
En 75-årig kvinde er kommet hos mig i ny og næ i flere år. For nylig fortalte hun, at hendes hus og have var blevet for stort til hende, så hun havde købt nyt hus. Det var ønskehuset, sagde hun og havde end ikke forsøgt at få afslag i prisen.
“Hvad så med det gamle”, ville jeg gerne vide. Ja, det havde hun ikke forsøgt at sælge endnu. “Sidder du så med to huse”, spurgte jeg. Det bekræftede hun.
“Er det klogt at sidde med to huse,” spurgte jeg videre, “har du i det mindste rådført dig med dine to veluddannede sønner?”
Nej, det havde hun ikke, for det skulle de ikke besværes med. De havde nok at tænke på. Vi snakkede lidt frem og tilbage, og langsomt kom det frem, at hun ikke kunne se noget problem i at sidde med to huse og at hun heller ikke havde talt med sine sønner om det, sønner, som hun ellers havde et udmærket forhold til. Hun havde nemlig rådført sig med Gud om det.
“Det gjorde jeg også, da jeg skulle til dig for første gang, og det er jo gået rigtig godt.”
Sådan! Skakmat.
Stig
I Politiken lørdag d. 20. februar 2016 er der flere artikler om at have kroniske smerter. Kroniske smertepatienter er defineret som havende smerter i mere end 3 måneder, og ifølge Sundhedsstyrelsen lider:
Dette ville ikke være tilfældet, hvis situationen var, som Pernille i sin patienthistorie skriver, at muskuloskeletal medicin var almen praksis i almen praksis! Og hos fysioterapeuterne. Og hos kiropraktorerne.
Så kære brugere af Rygklinikken Prometheus:
Skriv på klinikkens facebookside en kort bemærkning om, hvordan jeres tilværelse har ændret sig fra et liv med kroniske smerter til at være helbredt eller næsten helbredt efter behandling på klinikken.
På de tilbagemeldinger, vi får hele tiden, ved vi, at der er rigtig mange af jer.
Ekstrabladet skrev i onsdags d. 16. februar 2016, at nakkesmerter koster samfundet næsten 3.000 mio kr årligt i behandling og tabt produktion. Hovedårsagen er, at behandlingssystemet famler i blinde og ikke ved, hvad de har at gøre med, skriver de.
Symptombehandling florerer, og der strøs omkring med piller og anden virkningsløs behandling som massage, øvelser og knæk og bræk. Et hav af alternative behandlere, hvis antal er et udtryk for hvor virkningsløs den gængse behandling er, griner hele vejen hen til banken. Patienterne er fortvivlede og rådvilde.
Rygklinikken Prometheus har stor erfaring, også med behandling af nakkelidelser, og Stig alene har igennem de sidste 20 år tilset mere end 10.000 patienter. Over 90% af patienterne kan behandles og oftest gøres raske. Det gælder også discusprolapser, der oftest er falsk positive, dvs MR-scanning viser prolaps, men årsagen til smerterne sidder et andet sted. Over 30% af scanninger af folk, der aldrig har haft rygsmerter, viser prolaps, som altså ikke giver symptomer. Det gælder selvfølgelig også for dem, der har prolaps på MR-scanning og hvor det derfor ikke er prolapsen, der giver symptomer. De 90%, der kan behandles, udgør et konstant mønster, der viser, at det er det samme, som sker hos de fleste mennesker.
Symptomerne kan være noget forskellige, fordi mennesker er forskellige, og derfor ikke reagerer ens. De symptomer, der går igen, er nakkesmerter med eller uden bevægeindskrænkning, ømhed eller smerter af skulderåg og mellem skulderbladene, evt med udstråling til en eller begge arme. Mange har spændingshovedpine eller migræne. Alle disse gener kan ses i alle sværhedsgrader, lige fra let irritation til invaliditet.
Årsagerne skal findes i dagliglivets gøremål. Forkert siddestilling ved computer og andet, hvor hovedet ikke balancerer på toppen af ryggen, belaster nakkemusklerne, så de trættes, og dermed ikke beskytter mod visse bevægelser. Direkte skader som piskesmæld spiller naturligvis også en stor rolle.
Det, der sker, er, at man ved en forkert bevægelse kommer for langt ud i en yderstilling, således at der kommer en forstuvning eller forstrækning omkring et af de små facetled, som jo er ledforbindelse mellem 2 nabohvirvler, og hvor bevægelserne foregår. Kroppen vil prøve at reparere skaden, stedet må holdes i ro, musklerne omkring immobiliserer automatisk området. Hvis nu vi holdt os i ro, ville kroppen kunne reparere stedet, og alt være i skønneste orden. Men vi holder os jo ikke i ro, jobbet skal passes, familien skal passes, fitness skal passes. Resultatet er, at kroppen må mobilisere alle muskler omkring skadestedet, og dermed spreder skaden sig og begynder at give symptomer for alvor.
Udviklingen i nakken følger den samme skabelon næsten hver gang. Den primære skade sker oftest i de 3 nederste nakkehvirvler og de 2 øverste. Spænding omkring de 2 øverste giver spændingshovedpine hos dem, der er disponeret til det. Omkring de nederste nakkehvirvler kommer der hurtigt en kraftig spænding af de store halsmuskler på siden af nakken, scalenermusklerne. Disse påvirker hele nakkens funktion og trækker skuldrene op, fordi de hæfter på 1. og 2. ribben. Herefter følger 3. -5. ribben med, og det sørger den lille brysthvirvel for (pectoralis minor). Herefter sker der ting og sager mellem skulderbladene, hvor det bliver ganske kompliceret, fordi der er rigtig mange ledforbindelser mellem hvirvler og ribben og hvirvler indbyrdes. Og disse påvirkes af nogle muskler, der ikke fungerer ordentligt, fordi de er optaget af at spænde op og derfor trækker skævt. Disse ting kan ikke ses på en scanning. Har det, man kan se, da ingen betydning? Jo nogen betydning har det da, men vi undrer os gang på gang over, hvor lidt det egentlig betyder.
Behandling foregår derefter. Først fjernes låsningerne i nederste og øverste nakke ved hjælp af vore skånsomme bløddelsteknikker, så korrigeres ribbenenes stilling og endelig korrigeres alle de små forskydninger i brystdelen, så det hele fungerer naturligt igen.
Akutte nakkesmerter behandles som ved sportsskader, ispose og immobilisering de første 2 døgn. Herefter kan man forsigtigt begynde at behandle efter ovenstående retningslinier. Bevægelser til smertegrænsen og så lidt smertestillende medicin som muligt, da det jo slukker advarselslamperne i kroppen og dermed forårsager bevægelser, man ikke skulle have gjort, og som kan forværre det hele.
Styrketræning er ikke relevant i et behandlingsforløb, fordi musklerne trækker skævt, som de har været vant til. Når situationen har stabiliseret sig, er det mere relevant, i hvert fald hos patienter yngre end 60 år.
I behandlingsforløbet er det mere udspænding og øvelser uden belastning, der skal til, for at musklerne kan lære at samarbejde og ikke modarbejde hinanden, som de gør, når de spænder op. Fuldstændig som på en arbejdsplads er det samarbejde og ikke magtkamp, der er brug for. Vi har set så mange eksempler på behandlinger, der ikke virker, og vi har set så mange eksempler på, at vore behandlinger virker, at vi ikke er i tvivl om, at dette er behandlingen.
Problemet for Sundhedsstyrelsen er nu at uddanne behandlere til at behandle efter vore metoder. Skønsmæssigt ville samfundet spare 80% af de 3 milliarder kr uden at der ligger dybere beregninger til grund.
Nogle af jer har allerede opdaget, at vi i Rygklinikken Prometheus meget gerne læse/høre jeres historier og oplevelser med og behandlinger af: ryg- og nakkesmerter, migræne, hovedpine, piskesmæld samt alle de andre typer af smerter I har søgt behandling for.
Således har vi allerede modtaget en del historier om invaliderende rygsmerter og behandlingen – eller mangel på samme – i det almene sundhedsvæsen.
Den første historie handler om pludseligt opståede lændesmerter som hverken den alment praktiserende læge, en MR-scanning eller 11 behandlinger hos en kiropraktor kunne sætte en årsag på og ej heller kunne gøre noget ved. Historien er allerede udkommet og kan læses her: Lises historie om invaliderende lændesmerter
Der vil løbende blive lagt flere smerte- og behandlingshistorier på hjemmesiden, og hvis I selv har lyst til at dele jeres historier/oplevelser, kan I gøre det her:
Så er der gået 3 uger med en brækket skulder.
Det går meget bedre, og jeg er så småt begyndt at tage patienter ind igen. Der er dog stadig visse bevægelser, jeg skal undgå, og skulderen bliver hurtigt træt, så min kapacitet er langtfra på toppen. Dertil er jeg bortrejst fra torsdag d 4.12 t.o.m torsdag d. 11.12.
For ikke at det hele skal gå i kaos, beder jeg om at I respekterer, at:
Jeg beder om forståelse for, at jeg har behov for en opstartsperiode som beskrevet.
At have ulige lange ben hedder på fagsprog anisomeli. Diagnosen stilles ved, at se på patienten og konstatere at hoftebenskammen står højere på den ene side, samt at ryggen er skæv…Nej, nej, nej. Det gør den ikke, diagnosen altså. Den eneste måde diagnosen ægte anisomeli korrekt kan stilles på, er ved at tage røntgenbilleder af begge ben, og så måle den absolutte længde af benene!
Det er heldigvis ikke nødvendigt med røntgenbilleder i langt de fleste tilfælde. Det viser sig nemlig næsten altid, at der er tale om funktionel anisomeli. Dvs. at efter korrektion af lænden er benene igen lige lange! Hokus pokus?? Overhovedet ikke. Det skyldes, at bækkenstillingen prøver at kompensere for fejlstillinger i lænden. Ofte sker dette ved, at bækkenet på den ene side kipper bagud. Det medfører, at bækkenhalvdelen stiller sig på højkant, og dermed med en hoftebenskam, der så også står højere, men altså kun indtil lænden er korrigeret. Så står de igen lige.
Jeg kan ærlig talt fra mine mange år i faget ikke huske ret mange patienter, hvor der har været tale om en reel benlængdeforskel. Jo, hvis der har været opereret i benet eller i hoften, så kan en benlængdeforskel være reel. Alt andet er efter al sandsynlighed forkert diagnose.
Det kedelige er, at den almindelig behandling med hælforhøjelse under den hoftebenskam, der står lavere, kun vil forværre rygsmerterne, så længe det ikke er ægte anisomeli.
Og det triste er, at “ulige lange ben” er en af de almindeligste fejldiagnoser i diagnostik af
rygsmerter.
Stig Thomsen
…sådan begynder et digt af Nis Petersen. Det tænker jeg ofte på, når en af vores små medborgere ligger på briksen og under behandlingen oplever, at det rent faktisk hjælper her og nu, samtidigt med at det overhovedet ikke gør ondt.
For ikke så længe siden havde jeg en elitegymnastpige på 11 år som patient. Hun havde døjet med ondt i lænden i flere år, og i den forbindelse havde hun prøvet alle mulige behandlinger, desværre kun med kortvarig effekt.
Efter første behandling hos mig, lignede hun en stor smiley. Da hun kom anden gang var hun dog noget halvsur for allerede få timer efter den første behandling havde det været galt igen. Anden gang varede effekten af behandlingen i længere tid, og efter 4. behandling ringede moderen glad og fortalte, at nu havde der ikke været tilbagefald i 14 dage. Hun spurgte samtidigt, om datteren igen måtte starte til elitegymnastik? Det fik hun lov til under forudsætning af at sige til ved tilbagefald. Nu er der gået over en måned, og jeg har ikke hørt fra hverken mor eller datter.
Jeg husker også en anden patient på 11 år. Pigen var sen til at gå, og da hun endelig rejste sig var det med haltende gang og med udtalt kalveknæ på højre ben. Hun gik både til børneortopæd og børnefysioterapeut, og derudover også til børnepsykiater og børnepsykolog pga. sit voldsomme temperament, men lige meget hjalp det. Pigen fik botox i knæhasen, og man talte om en operation, men stadig haltede hun og var helt ude af stand til at løbe.
Da hun kom til mig som 11 årig, var hun en pige med et voldsomt temperament, som kunne give sig udtryk i, at hun i fuld offentlighed skældte moderen ud med sprogets værste gloser. Enhver kan forestille sig, hvordan det må være, at man midt i supermarkedet blandt andre kunder bliver kaldt for luder, og det der er værre.
Blot nogle få behandlinger havde en utrolig virkning. Pigen udviklede sig til både at være fysisk og psykisk normalt fungerende: Ikke alene fik hun almindelig gang og kunne løbe som alle andre på samme alder, men også den let antændelige lunte forsvandt, og det var ikke mindst moderen glad for. Pigens historie blev bragt som case i Ugeskrift for Læger (2010;172(16): s. 1211-1213), hvor man kan læse nærmere om behandlingsforløbet samt se alle de videnskabelige facts.
Jeg samler også på de små (og lidt ældre) børns smil.
Stig Thomsen
