Tag-arkiv: rygsmerter

Bettinas historie om migræne

Hej Stig,
Hermed som lovet mere information omkring min migræne.

Jeg startede med at komme hos Stig for et års tid siden pga. daglige rygsmerter, migræne samt “almindelig hovedpine”. Jeg havde migræne 7-8 gange om måneden samt hovedpine i hvert fald 3 uger om måneden. Jeg tog mange smertestillende piller faktisk hver dag.

Jeg startede med at få migræne, da jeg var omkring 25 år med et anfald hver 1/2 år, men anfaldene har gennem årene dvs. ca. 15 år været tiltagende. Migrænen kommer næsten altid i relation til min cyklus, men også på mange andre tidspunkter. Jeg har haft mistænkt mange forskellige fødevarer, men det har ikke hjulpet at afholde mig fra disse – dog holder jeg mig fra rødvin. Hvis jeg har sovet for lidt eller for dårligt, har jeg meget let ved at få migræne, samt om foråret, hvor lyset kan være meget skarpt.

Migrænen mærker jeg altid i højre side trækkende hen over øjet fra baghovedet. Jeg vil karakterisere det som stærk smerte, som nogle gange er dunkende, men kan også føles “skærende”. Et anfald varer altid mindst 12 timer – ofte længere. Jeg har kvalme (få gange kastet op) og er ekstrem overfølsom overfor lys og lyd. Jeg har næsten altid almindelig hovedpine samtidig. Jeg bliver ofte opmærksom på, at et migræne anfald er på vej, ved at jeg bliver generet omkring øjnene, har problemer med at have mine briller på samt bliver utilpas og slap i kroppen – og så begynder det at murre og et anfald er helt sikkert på vej. Al fysisk aktivitet forværrer migrænen.

Hvis jeg får taget Imigran Sprint, panodil, ipren samt noget muskelafslappende ligeså snart jeg mærker optræk til et anfald, så har jeg oftest held med at få det til at gå væk.

Jeg har prøvet næsten alt inden for alternativ behandling, gået regelmæssigt til fysioterapeut pga. ryg, nakke og hovedpine/migræne siden 25 års alderen, men ingen effekt. Jeg har været henvist til forskellige neurologer samt smerteklinik. Jeg fik at vide, at jeg måtte leve med det og tage den nødvendige medicin samt håbe på, at det vil gå væk i overgangsalderen.

Men så kom jeg heldigvis på din klinik Stig, hvor jeg du har hjulpet mig helt utrolig meget med min migræne. Hvilken lettelse, jeg er meget taknemmelig !!!

Jeg havde aldrig troet det muligt efter alt det, som jeg har prøvet igennem årene. Når du løsner den 1. brysthvirvel og behandler nakken, så hjælper det på migrænen med det samme. Når den 1. brysthvirvel fungerer, som den skal, så har jeg ikke migræne. Jeg har haft 4 måneder helt uden migræne, hvilket ikke er sket de sidste 15 år. Derudover næsten ingen almindelig hovedpine. Migræneanfaldene kan komme igen, og hver gang har den 1. brysthvirvel skulle behandles/løsnes igen, hvorefter der er bedring med migræne igen. Ingen tvivl om, at der er en sammenhæng. Jeg er meget glad for at have fundet dig Stig, som kan hjælpe mig med din behandling – som vi så tit har snakket om, så er det som at få livet tilbage igen.

Tænk, hvor mange mennesker, der kunne blive hjulpet, hvis denne metode var mere kendt, så den eneste hjælp ikke kun er lindring i form af piller samt lære at leve med migrænen.

Bettina

10 år med rygsmerter

Min kone har i over ti år været plaget af rygsmerter. Hun har naturligvis opsøgt læger, som dog kun har henvist til scanning og bagefter kunnet fortælle at hendes ryg er slidt og at der ikke er noget at gøre ved det, andet end at tage smertetabletter.

For et par måneder siden henvendte hun sig så til klinikken Prometheus v. lægetig Thomsen. Han har gjort et meget kompetent arbejde som Patricia aldrig har fået tilbudt før. Andre læger har konstateret, og set på røntgen, at hun har flere slidte ryghvirvler, men det er så det. Ingen har foreskrevet andet end muskeltræning ved svømning samt indtagelse af panodil. Og hun har fortsat haft ondt i ryggen i årevis.

Efter en del skepsis opsøgte hun så Dr Thomsen som har et særdeles godt rygte blandt mange mennesker i Helsingør. Vi tog begge afsted til konsultationen. Jeg som ‘tolk’ og hjælper. Min kone lå på maven og Thomsen viste mig stille og roligt, hvirvel for hvirvel, hvordan adskillige af dem var gledet skævt. Han trykkede dem så på plads med fingrene, hvorved musklerne kunne mærke at mekanikken kom i orden så at de ikke hele tiden behøvede at trække i ‘fejlplacerede’ hvirvler for at få dem til at falde i hak. Efter behandlingen havde ryggen det godt. Patricia fik dog smerter i det ene ben, men de gik over dagen efter. Det var første gang en behandler havde set på, undersøgt og manipuleret, ryggen rent fysisk.

Thomsen viste nogle øvelser som kan holde ryggen ‘på plads’ og ved næste besøg en uge efter kunne han vise mig at kun een af hvirvlerne var kommet ud af den rigtige position. Den blev så trykket på plads igen og ryggen har det nu udmærket. Min kone kom yderligere en gang til klinikken for ‘afsluttende inspektion’. Alt så godt ud. Hun skal selvfølgeligt skåne ryggen ved at ikke lyfte noget tungt.

Rygtet om Stig Thomsens dygtighed taler åbenbart sandt ! Tak !

Torben Caro