Tag-arkiv: Sygemelding

Bulletin nr 2

Så er der gået 3 uger med en brækket skulder.

Det går meget bedre, og jeg er så småt begyndt at tage patienter ind igen. Der er dog stadig visse bevægelser, jeg skal undgå, og skulderen bliver hurtigt træt, så min kapacitet er langtfra på toppen. Dertil er jeg bortrejst fra torsdag d 4.12 t.o.m torsdag d. 11.12.

For ikke at det hele skal gå i kaos, beder jeg om at I respekterer, at:

  • I december kan patienter, der har været her før og som har et akut problem, ringe og få tid fra fredag d 13.12
  • Alle andre, både førstegangspatienter og patienter, der har været her før bedes vente til det nye år med at ringe
  • Det er bedst at bruge telefonen og indtale en besked på telefonsvareren med besked om, hvornår du bedst træffes. E-mails har det med at blive borte i mængden. Indtal venligst tydeligt navn, fødselsdag og telefonnummer, ellers kan det være særdeles vanskeligt at ringe tilbage

Jeg beder om forståelse for, at jeg har behov for en opstartsperiode som beskrevet.

Farlig ferie

Jeg har brækket en fod! Og hvordan kunne det så ske?

Brækket fod

Jeg var såmænd på bjergtur i Schweiz sammen med min kone Annelies. Vi nød den fantastiske udsigt i 1200 meters højde over en solbeskinnet dal på Kerenzerberg med søer og træer i smuk harmoni. Straks efter lærte jeg, at det er en god ide at holde udsigt og bevægelse adskilt, for pludselig lå jeg på maven med Annelies oven på ryggen af mig!

På stien, vi gik på, var der en bred rille til afledning af regnvand. Denne rille var jeg kommet skævt ned i og var vredet om på foden. Straks efter fandt jeg mig selv liggende på jorden med kameraet på maven. Annelies havde forsøgt at forhindre mig i at falde, men uden virkning, og så lå vi der begge i stedet. Heldigvis var der ingen, der så det!

Da vi havde samlet briller og alt det løse op – bl.a. det ene glas til et par briller – og konstateret at kameraet ikke havde taget skade af den ublide medfart, opdagede jeg, at der var opstået en infernalsk smerte i venstre fod, som ikke havde været der før. Under opbydelse af mine sidste kræfter, fik jeg under store smerter (10 på en skala fra 1 til 10 er jeg sikker på) humpet hen til en bænk, som vi få minutter før havde passeret. Dengang var jeg glad for, at jeg ikke skulle sidde på den, for den var meget medtaget af råddenskab, og halvdelen af den var smuldret væk. Nu blev den min redning, så Annelies kunne gå efter hjælp hos en bjergrestaurant.

Mens Annelies var væk, fik jeg tid til at undersøge foden. Jeg tænkte straks på fodleddets tilstand. Brud i fodleddet kan være meget komplicerede og nogle gange kræve operation og længere tids sygemelding. Heldigvis var der slet ingen ømhed omkring fodleddet. Ingen brud her altså. Men hvad var der så sket? Den undersøgende hånd søgte videre langs ydersiden af foden og fandt et meget ømt punkt af måske 1 cm’s omfang. Det måtte være basis af 5. mellemfodsknogle, der var brækket. Heldigvis var uheldet sket på så bred en sti, at en bil kunne køre på den. Jeg tør slet ikke tænke på scenariet, hvis dette ikke havde været tilfældet. Afhentning med helikopter?

Annelies kom tilbage med hjælp, og vi blev kørt tilbage til vores egen bil. Annelies kørte mig til hospitalet i Walenstadt til nærmere undersøgelse. Røntgenbilledet viste, at der var brud på basis af 5. mellemfodsknogle ganske som forudsagt. Bruddet var af typen afrivning, og gik ikke gennem leddet mellem 4. og 5. mellemfodsknogle. Det gør fremtidsudsigterne noget lysere, og jeg kan i første omgang nøjes med en Donjoy sko.

En sådan oplevelse gør én eftertænksom. Man opdager, hvor hurtigt det kan gå helt galt. Smerterne kan være slemme nok, men risikoen for længerevarende sygdom uden at kunne arbejde? Den tanke skræmte mig!

Det er måske bedst slet ikke at holde ferie?

Stig Thomsen