Tag-arkiv: Rygklinikken Prometheus

Ny lokation på Østerbro

Efter i 15 år at have holdt til i Kirsteinsgade på Østerbro er det nu slut. Klinikken er tømt for inventar, bogstaverne er skrabet af vinduerne, og skiltet er skruet ned fra muren.

Efter 15 år i Kirsteinsgade ser Stig på, at klinikken tømmes.

Stig drosler ned og holder sig fremover til klinikken i hjemmet i Snekkersten, mens Suzanne rykker videre til nye lokaler i Fysisk Form Østerbro, Landskronagade 68, 2100 København Ø.

Tusinde tak for alle hilsnerne + artikel i Helsingør Dagblad

Kære alle

Tusinde mange tak for de mange hilsner i forbindelse med min 75 års fødselsdag. De varmer i en kold tid.

Og så bringer Helsingør Dagblad i dag sørme også en længere artikel. Overskriften siger det hele.

Artiklen kan læses her: Helsingør Dagblad. Artiklen er desværre kun for abonnenter.

Stig 75 år


I dag d. 30. november 2021 fylder speciallæge i almen medicin Stig Aaberg Thomsen 75 år.

For snart 26 år siden behandlede Stig sin første rygpatient fra sin klinik for muskuloskeletal medicin i Snekkersten. Vejen dertil var lang, og den er endnu ikke forbi.

Stig blev født på Østerbro i 1946 og blev student fra Kildegård Gymnasium i 1965. Han læste medicin på Københavns Universitet, hvorfra han dimitterede i 1972. Herefter uddannede han sig til praktiserende læge og arbejdede i en årrække i Østermarie på Bornholm. Det var i sit virke som praktiserende læge, at Stig fik interessen og begyndte at videreuddanne sig indenfor muskuloskeletal medicin, med henblik på at komme folkesygdommen ”ondt i ryggen” til livs.

Efter nogle inspirerende år i Schweiz og Norge blev klinikken i Snekkersten etableret. Herfra behandler Stig stadig lidelser i bevægeapparatet, til stor glæde for sine patienter. Dagen skal behørigt fejres med familie og venner.

Genåbning fra mandag d. 20. april

Vi kan fra den 20/4 nu gradvis åbne klinikkerne op igen. Vi afventer dog stadig retningslinjer for hvordan og i hvilket omfang, vi må åbne, og vi forventer, at der i løbet af denne weekend kommer mere klarhed.

En ting er dog sikkert, og det er, at vi skal passe på hinanden. Derfor vil vi henstille til, at hvis i har de mindste symptomer, så bliv hjemme.

Derudover vil vi henstille til, at I kommer præcis til aftalt tid, så vi undgår så vidt muligt at have folk siddende i venteværelset. Kommer man for tidligt, bedes man vente udenfor. 

Derudover henstiller vi til, at man vasker eller afspritter sine hænder inden eller straks efter man kommer ind i konsultationen.

På forhånd tak.

Klinikken holder midlertidigt lukket indtil videre

Som følge af den ekstraordinære situation og Sundhedsstyrelsens anbefalinger holder klinikken lukket indtil videre.

Hvornår klinikken genåbner afhænger af Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forbindelse med den aktuelle corona situation.

Hold øje med hjemmesiden eller klinikkens Facebookside for info om genåbning.

Klinikken holder midlertidigt lukket – gælder Østerbro og Snekkersten

Kære alle

Danmark lukker ned. Det må naturligvis respekteres.
Sundhedspersonale er jo fritaget for restriktioner og der kommer ikke 100 mennesker her på en gang.


Alligevel er der naturligvis en lille risiko risiko for gensidig smitte og derfor holder Suzanne og jeg fri fra på mandag d. 16. og 2 uger frem, som regeringen anbefaler. Torsdag og fredag i denne uge er der stadig en kattelem for dem, der har brug for hjælp. 

Vi har fuld forståelse for, at du vælger at udskyde en aftale. Giv en tilbagemelding.

Mange hilsener
Suzanne og Stig Thomsen 

ANBEFALING! ONDT I RYGGEN!

Jeg har haft problemer med lænden i snart 15 år. Den har hele tiden været stiv, og smertede ofte en lille smule. Af og til – fra 2 til 6 gange om året, ville skaden “springe op”, og jeg ville have svært ved at køre i bil pga smerter, og kunne kun gå meget krumbøjet i ca. 1 uge.

I årenes løb har gået fast hos diverse kiropraktorer, fysioterapeuter, massører, osteopater mv. Jeg har også været til akupunktør og gået med sko-indlæg. Det har altsammen afhjulpet (undtagen indlægget) – men ikke håndteret problemet.

NU har jeg så fundet den rigtige! Nemlig Prometheus!

Jeg var til en enkelt behandling, hvor behandleren fandt en ryghvirvel i nedre del af ryggen, der sad skævt. Satte den på plads på den mest nænsomme måde, og så snart jeg gik hjem fra klinikken, kunne jeg mærke at min ryg “sad rigtigt” og jeg kunne tage længere skridt.

Man har altid kunne set på min krop at der var noget galt – min hofte sidder meget skævt. Min kæreste kan allerede nu se, at mine hofter sidder mere på den rigtige plads. Efter en enkelt behandling.

Der er stadig arbejde at gøre, men dette er første gang, nogen har fundet PRÆCIS hvad der var galt, og fikset det på en nænsom måde. Så her er mine ALLER VARMESTE anbefalinger til Rygklinikken Prometheus. Der er ingen grund til at finde sig i rygsmerter – DET KAN HÅNDTERES!

Louise Dubiel

Mailkorrespondance med Line Felholt, Politiken

Kære Line

Vi har med interesse fulgt artikelserien om “ondt i ryggen”.

Vi kan overhovedet ikke genkende det billede, der tegnes af “rygeksperterne”, og vi mener, det giver et forkert billede til skade for patienterne. Problemstillingen er langt mere kompliceret.

Da et læserbrev næppe har nogen effekt, vil vi foreslå dig at tage kontakt med os, således at du, hvis patienterne giver tilladelse til det, kan overvære behandlingen hos os og snakke med dem om deres oplevelser af behandling hos os og om de erfaringer, de har gjort i det officielle system.

Vi har tlf 2617 3001

Mange hilsener
Suzanne og Stig Thomsen
Rygklinikken Prometheus
Hjemmeside: rygklinikken-prometheus.dk

 

—————

 
Hej Annelise,
tak for din mail, som jeg har læst med interesse. Jeg vender tilbage til dig, hvis vi tager vinkler op, hvor jeres pointer er oplagte. Tak for henvendelsen 🙂
Mvh

___________

Line Felholt

Journalist, Sundhed

—————

Date: 2014-04-24 18:27 GMT+02:00
Subject: “ondt i ryggen”
To: line.felholt@pol.dk

Hej Line

Tak for din mail. Vi kan nu ikke se andet end, at det er nu, pointerne er relevante.

Artiklerne har givet genlyd i andre medier, så det kan jo være, at de er mere interesserede. Det er på høje tid med et paradigmeskift. Men I tør måske ikke?

Vh  Suzanne og Stig Thomsen