Tag-arkiv: Muskulo-skeletal medicin

Messias fra Snekkersten

I februar måned 2016 kollapsede min ryg. Familien og jeg var på vej på skiferie, jeg havde i gennem noget tid mærket at “den var gal”. Besøgene hos kiropraktoren blev oftere og oftere, men lige lidt hjalp det. Der lå jeg så, på skiferien, 8 dage på smertestillende. Det blev værre og værre, vi kom hjem og en scanner viste at jeg havde en diskusprolaps imellem 4 og 5 ryghvirvel. Helt tilfældigt var min kone til pilates hvor hun møder en dame som stærkt anbefaler speciallæge Stig Thomsen. Selv samme morgen hvor jeg skulle til Stig kollapser jeg af smerte, hvor en kammerat og min kone må bære mig ud i bilen. Endelig ankommer jeg til Stig hvor jeg bliver båret ind på hans briks. Stig kommer ind i behandlingsrummet og stiller få spørgsmål inden han påbegynder behandlingen. Først var jeg overrasket over hvor mild behandligen foregik med muskulo-skeletal medicin og virkningen herefter var fantastisk. Efter ikke at kunne stå på mine egne ben, kunne jeg ca. 20 minutter efter behandlingen rejse mig op og gå omkring. HELT FANTASTISK ! 4-5 behandlinger senere var jeg helt “fit” igen.

Havde det ikke været for Stig og denne fantastiske behandlingsform, kunne det have kostet mig en længere sygemelding fra arbejdet og ind / ud af et Hospital der kun kunne tilbyde mig smertestillende behandling.

Som en tidligere patient har skrevet er jeg målløs over, at et så relevant og nødvendigt behandligstilbud som muskulo-skeletal medicin ikke er mere udbredt i sundhedssystemet. Denne form for behandling burde være på ethvert hospital.

Efter min egen oplevelse spreder jeg budskabet om Stig og muskulo-sketal behandlingen !Jeg er Stig dybt taknemmelig…… og er der det mindste med ryggen ringer jeg til Stig 🙂

Mvh Christian Harris

Kroniske smerter – jeres historier

I Politiken lørdag d. 20. februar 2016 er der flere artikler om at have kroniske smerter. Kroniske smertepatienter er defineret som havende smerter i mere end 3 måneder, og ifølge Sundhedsstyrelsen lider:

  • 640.000 danskere af migræne
  • 880.000 af lænderygsmerter
  • 570.000 af nakkesmerter

Dette ville ikke være tilfældet, hvis situationen var, som Pernille i sin patienthistorie skriver, at muskuloskeletal medicin var almen praksis i almen praksis! Og hos fysioterapeuterne. Og hos kiropraktorerne.

Så kære brugere af Rygklinikken Prometheus:

Skriv på klinikkens facebookside en kort bemærkning om, hvordan jeres tilværelse har ændret sig fra et liv med kroniske smerter til at være helbredt eller næsten helbredt efter behandling på klinikken.

På de tilbagemeldinger, vi får hele tiden, ved vi, at der er rigtig mange af jer.

1 behandling og jeg kunne gå næsten normalt igen

Efter at have pådraget mig en arbejdsskade i lænden blev jeg af egen læge henvist til fysioterapi. Her modtog jeg behandling for, hvad de vurderede var en diskusprolaps.

Dette forløb kunne konstateres ikke at have nogen helbredende effekt, da jeg lidt over 3 måneder senere som følge af samme skade, oplevede, hverken at kunne stå, gå eller sidde, men kun ligge på maven. Jeg modtog i den forbindelse behandling hos kiropraktor, men disse behandlinger havde ikke nogen længervarende effekt.

Jeg blev efterfølgende indstillet til en MR- scanning. Lægerne kunne ikke aflæse noget på MR- scanningen, så jeg blev ordineret mere smertestillende medicin samt fysioterapi endnu engang. På det tidspunkt havde jeg været sygemeldt fra mit arbejde i 2 måneder, da jeg kun kunne ligge på gulvet, jeg spiste høje doser smertestillende medicin døgnet rundt og var afhængig af hjælp til at klare selv små gøremål i hverdagen. Da var det, jeg fik anbefalet muskuloskeletal behandling af et familiemedlem, som selv havde gode erfaringer med behandlingen.

På klinikken fik jeg hurtigt stillet en diagnose og blev efterfølgende behandlet. Da jeg gik derfra efter første behandling kunne jeg for første gang i 2 måneder sidde op og gå næsten normalt igen. Jeg blev hurtigt fri for at tage stærk, smertestillende medicin og efter omkring 5 behandlinger var jeg igen istand til at føre en normal tilværelse. Kort tid efter min sidste behandling blev jeg gravid og har formået at gennemføre både graviditet og fødsel uden tilbagefald.

Line S. Donald


Har du lyst til at dele din historie?

Så kan du sende den ved at benytte formularen her, eller sende den pr. mail direkte til Stig Thomsen

 

Kursus i muskulo-skeletal medicin, efteråret 2014

Til efteråret afholder jeg igen kursus i Prometheuskonceptet. Prometheuskonceptet er min enkle, men effektive metode til at diagnosticere og behandle de mest almindelige ryglidelser ved hjælp af muskulo-skeletal medicin.

behandling

Kursusdage

Kurset løber over følgende lørdage:

  • Modul 1 – Lørdag 6. september
  • Modul 2 – Lørdag 4. oktober
  • Modul 3 – Lørdag d. 15. november

Alle tre dage kl. 9-15.

Kurset er opdelt i tre moduler omkring behandling af cervical-columna, lumbal-columna og thoracal-columna.

Pris

  • Per modul (inkl. forplejning): Kr. 2.000.-
  • Alle 3 moduler: Kr. 5.500.-

Tilmelding

Tilmelding senest 11/8-2014. Tilmeld dig ved at sende en mail til Stig Thomsen på mail: sath@dadlnet.dk eller ved at benytte tilmeldingsblanketten her.

Sted

Kurset bliver afholdt i Rygklinikkens afdeling på Østerbro – Kirsteinsgade 2, 2100 København Ø.

Yderligere info

Hvis du vil høre nærmere om kurset inden for Prometheuskonceptet er du velkommen til at kontakte Læge Stig Thomsen på tlf. 49 22 69 69, ellers hold dig løbende orientereret på vores hjemmeside eller på rygklinikkens Facebookside.

Stig Thomsen