Ekstrabladet skrev i onsdags d. 16. februar 2016, at nakkesmerter koster samfundet næsten 3.000 mio kr årligt i behandling og tabt produktion. Hovedårsagen er, at behandlingssystemet famler i blinde og ikke ved, hvad de har at gøre med, skriver de.
Symptombehandling florerer, og der strøs omkring med piller og anden virkningsløs behandling som massage, øvelser og knæk og bræk. Et hav af alternative behandlere, hvis antal er et udtryk for hvor virkningsløs den gængse behandling er, griner hele vejen hen til banken. Patienterne er fortvivlede og rådvilde.
Rygklinikken Prometheus har stor erfaring, også med behandling af nakkelidelser, og Stig alene har igennem de sidste 20 år tilset mere end 10.000 patienter. Over 90% af patienterne kan behandles og oftest gøres raske. Det gælder også discusprolapser, der oftest er falsk positive, dvs MR-scanning viser prolaps, men årsagen til smerterne sidder et andet sted. Over 30% af scanninger af folk, der aldrig har haft rygsmerter, viser prolaps, som altså ikke giver symptomer. Det gælder selvfølgelig også for dem, der har prolaps på MR-scanning og hvor det derfor ikke er prolapsen, der giver symptomer. De 90%, der kan behandles, udgør et konstant mønster, der viser, at det er det samme, som sker hos de fleste mennesker.
Symptomerne kan være noget forskellige, fordi mennesker er forskellige, og derfor ikke reagerer ens. De symptomer, der går igen, er nakkesmerter med eller uden bevægeindskrænkning, ømhed eller smerter af skulderåg og mellem skulderbladene, evt med udstråling til en eller begge arme. Mange har spændingshovedpine eller migræne. Alle disse gener kan ses i alle sværhedsgrader, lige fra let irritation til invaliditet.
Årsagerne skal findes i dagliglivets gøremål. Forkert siddestilling ved computer og andet, hvor hovedet ikke balancerer på toppen af ryggen, belaster nakkemusklerne, så de trættes, og dermed ikke beskytter mod visse bevægelser. Direkte skader som piskesmæld spiller naturligvis også en stor rolle.
Det, der sker, er, at man ved en forkert bevægelse kommer for langt ud i en yderstilling, således at der kommer en forstuvning eller forstrækning omkring et af de små facetled, som jo er ledforbindelse mellem 2 nabohvirvler, og hvor bevægelserne foregår. Kroppen vil prøve at reparere skaden, stedet må holdes i ro, musklerne omkring immobiliserer automatisk området. Hvis nu vi holdt os i ro, ville kroppen kunne reparere stedet, og alt være i skønneste orden. Men vi holder os jo ikke i ro, jobbet skal passes, familien skal passes, fitness skal passes. Resultatet er, at kroppen må mobilisere alle muskler omkring skadestedet, og dermed spreder skaden sig og begynder at give symptomer for alvor.
Udviklingen i nakken følger den samme skabelon næsten hver gang. Den primære skade sker oftest i de 3 nederste nakkehvirvler og de 2 øverste. Spænding omkring de 2 øverste giver spændingshovedpine hos dem, der er disponeret til det. Omkring de nederste nakkehvirvler kommer der hurtigt en kraftig spænding af de store halsmuskler på siden af nakken, scalenermusklerne. Disse påvirker hele nakkens funktion og trækker skuldrene op, fordi de hæfter på 1. og 2. ribben. Herefter følger 3. -5. ribben med, og det sørger den lille brysthvirvel for (pectoralis minor). Herefter sker der ting og sager mellem skulderbladene, hvor det bliver ganske kompliceret, fordi der er rigtig mange ledforbindelser mellem hvirvler og ribben og hvirvler indbyrdes. Og disse påvirkes af nogle muskler, der ikke fungerer ordentligt, fordi de er optaget af at spænde op og derfor trækker skævt. Disse ting kan ikke ses på en scanning. Har det, man kan se, da ingen betydning? Jo nogen betydning har det da, men vi undrer os gang på gang over, hvor lidt det egentlig betyder.
Behandling foregår derefter. Først fjernes låsningerne i nederste og øverste nakke ved hjælp af vore skånsomme bløddelsteknikker, så korrigeres ribbenenes stilling og endelig korrigeres alle de små forskydninger i brystdelen, så det hele fungerer naturligt igen.
Akutte nakkesmerter behandles som ved sportsskader, ispose og immobilisering de første 2 døgn. Herefter kan man forsigtigt begynde at behandle efter ovenstående retningslinier. Bevægelser til smertegrænsen og så lidt smertestillende medicin som muligt, da det jo slukker advarselslamperne i kroppen og dermed forårsager bevægelser, man ikke skulle have gjort, og som kan forværre det hele.
Styrketræning er ikke relevant i et behandlingsforløb, fordi musklerne trækker skævt, som de har været vant til. Når situationen har stabiliseret sig, er det mere relevant, i hvert fald hos patienter yngre end 60 år.
I behandlingsforløbet er det mere udspænding og øvelser uden belastning, der skal til, for at musklerne kan lære at samarbejde og ikke modarbejde hinanden, som de gør, når de spænder op. Fuldstændig som på en arbejdsplads er det samarbejde og ikke magtkamp, der er brug for. Vi har set så mange eksempler på behandlinger, der ikke virker, og vi har set så mange eksempler på, at vore behandlinger virker, at vi ikke er i tvivl om, at dette er behandlingen.
Problemet for Sundhedsstyrelsen er nu at uddanne behandlere til at behandle efter vore metoder. Skønsmæssigt ville samfundet spare 80% af de 3 milliarder kr uden at der ligger dybere beregninger til grund.