Tag-arkiv: Diskusprolaps

Et vanvittigt ressourcespild ikke at opsamle erfaringer

For omkring 4 år siden begyndte små smerter at opstå i lænden og balle-muskulaturen. Jeg løbetrænede ivrigt (ca. 40 km. ugentligt) og var meget bevidst om løbestil, restitution osv. Men det udviklede sig, og for at gøre en utrolig lang historie ultrakort, så blev smerterne kroniske, meget kraftige og udviklede sig med årene til at være næsten invaliderende.

Jeg opsøgte ALT hvad der så ud til at kunne behandle motionsskader, både via det offentlige og private klinikker. Efter 4 år hvor intet havde hjulpet, fandt jeg mig selv til forundersøgelse på Rigshospitalet – jeg var indstillet operation for en diskusprolaps.

Heldigvis var jeg en måned forinden begyndt at modtage behandling hos Stig Thomsen. Hans behandling virkede meget nænsom og næsten overfladisk, men han fremsagde en teori omkring min tilstand som jeg straks kunne relatere til – en teori jeg ikke havde hørt fra nogen af de andre professionelle som jeg været gennem hænderne på.

Efter 5-6 uger begyndte hans behandling pludselig at kunne mærkes. Smerterne begyndte at lette og jeg valgte at fravælge operation en uge før jeg skulle indlægges. Den gode udvikling fortsatte og i dag har jeg det godt – det kan jeg takke Stig Thomsen for.

Da jeg mødte op på Rigshospitalet et par måneder efter, til et rutinetjek, fortalte jeg meget præcist hvordan mine symptomer var forsvundet, hvilke behandlinger jeg havde været gennem og hvad der havde virket. Desværre var overlægen ikke specielt imponeret. Han var glad for at jeg var kommet mig, men holdningen var, at jeg blot havde været meget heldig med at smerterne var gået i sig selv. Han mente at operationen også ville ha’ klaret problemet, samt at man slet ikke kunne tilskrive min bedring, skulle ha’ nogen sammenhæng med behandlingen fra Prometheus – det var altså blot et slags tilfældigt sammentræf.

En ting er en måske lidt arrogant overlæge, der ikke orker at lytte ordentligt til sin patient. Men jeg synes det er et vanvittigt ressourcespild at det danske sygehusvæsen på ingen måde er i stand til at opsamle mine erfaringer omkring at komme rygsmerter til livs. Jeg håber for de mange danskere som døjer med ondt i ryggen, at Stig Thomsens metoder kommer bredere ud – del gerne.

Lars Wass

Messias fra Snekkersten

I februar måned 2016 kollapsede min ryg. Familien og jeg var på vej på skiferie, jeg havde i gennem noget tid mærket at “den var gal”. Besøgene hos kiropraktoren blev oftere og oftere, men lige lidt hjalp det. Der lå jeg så, på skiferien, 8 dage på smertestillende. Det blev værre og værre, vi kom hjem og en scanner viste at jeg havde en diskusprolaps imellem 4 og 5 ryghvirvel. Helt tilfældigt var min kone til pilates hvor hun møder en dame som stærkt anbefaler speciallæge Stig Thomsen. Selv samme morgen hvor jeg skulle til Stig kollapser jeg af smerte, hvor en kammerat og min kone må bære mig ud i bilen. Endelig ankommer jeg til Stig hvor jeg bliver båret ind på hans briks. Stig kommer ind i behandlingsrummet og stiller få spørgsmål inden han påbegynder behandlingen. Først var jeg overrasket over hvor mild behandligen foregik med muskulo-skeletal medicin og virkningen herefter var fantastisk. Efter ikke at kunne stå på mine egne ben, kunne jeg ca. 20 minutter efter behandlingen rejse mig op og gå omkring. HELT FANTASTISK ! 4-5 behandlinger senere var jeg helt “fit” igen.

Havde det ikke været for Stig og denne fantastiske behandlingsform, kunne det have kostet mig en længere sygemelding fra arbejdet og ind / ud af et Hospital der kun kunne tilbyde mig smertestillende behandling.

Som en tidligere patient har skrevet er jeg målløs over, at et så relevant og nødvendigt behandligstilbud som muskulo-skeletal medicin ikke er mere udbredt i sundhedssystemet. Denne form for behandling burde være på ethvert hospital.

Efter min egen oplevelse spreder jeg budskabet om Stig og muskulo-sketal behandlingen !Jeg er Stig dybt taknemmelig…… og er der det mindste med ryggen ringer jeg til Stig 🙂

Mvh Christian Harris