Tag-arkiv: Kiropraktor

Messias fra Snekkersten

I februar måned 2016 kollapsede min ryg. Familien og jeg var på vej på skiferie, jeg havde i gennem noget tid mærket at “den var gal”. Besøgene hos kiropraktoren blev oftere og oftere, men lige lidt hjalp det. Der lå jeg så, på skiferien, 8 dage på smertestillende. Det blev værre og værre, vi kom hjem og en scanner viste at jeg havde en diskusprolaps imellem 4 og 5 ryghvirvel. Helt tilfældigt var min kone til pilates hvor hun møder en dame som stærkt anbefaler speciallæge Stig Thomsen. Selv samme morgen hvor jeg skulle til Stig kollapser jeg af smerte, hvor en kammerat og min kone må bære mig ud i bilen. Endelig ankommer jeg til Stig hvor jeg bliver båret ind på hans briks. Stig kommer ind i behandlingsrummet og stiller få spørgsmål inden han påbegynder behandlingen. Først var jeg overrasket over hvor mild behandligen foregik med muskulo-skeletal medicin og virkningen herefter var fantastisk. Efter ikke at kunne stå på mine egne ben, kunne jeg ca. 20 minutter efter behandlingen rejse mig op og gå omkring. HELT FANTASTISK ! 4-5 behandlinger senere var jeg helt “fit” igen.

Havde det ikke været for Stig og denne fantastiske behandlingsform, kunne det have kostet mig en længere sygemelding fra arbejdet og ind / ud af et Hospital der kun kunne tilbyde mig smertestillende behandling.

Som en tidligere patient har skrevet er jeg målløs over, at et så relevant og nødvendigt behandligstilbud som muskulo-skeletal medicin ikke er mere udbredt i sundhedssystemet. Denne form for behandling burde være på ethvert hospital.

Efter min egen oplevelse spreder jeg budskabet om Stig og muskulo-sketal behandlingen !Jeg er Stig dybt taknemmelig…… og er der det mindste med ryggen ringer jeg til Stig 🙂

Mvh Christian Harris

Det burde være et offentligt tilbud til alle

Målet med denne skrivelse er et ønske om en større udbredt kendskab til manuel medicin.

Faktisk kan man sige, at min egen kontakt til den manuelle medicin beror på et tilfælde, nemlig at jeg tilfældigvis bor i et område, hvor Stig Thomsen har sin klinik, og at jeg hører om hans kunnen via bekendte og kolleger. Hvis jeg ikke havde fået kontakt til Stig Thomsen, havde jeg stadig været sygemeldt.

Sygehistorie

I bagklogskabens lys kan jeg se, at min dårlige ryg har været en kronisk lidelse, som jeg igennem 30 år har været i behandling for på den ene eller den anden måde. Jeg har haft kontakt til fysioterapi, til afspænding og massage igennem alle årene, ligesom jeg har gået regelmæssigt til kiropraktor de sidste 10 år. En bækkenløsning i 1991 og mere computerarbejde har heller ikke været gunstigt for mine rygproblemer.

I oktober 2006 fik jeg et voldsomt smerteanfald, som gjorde mig immobil, og jeg blev indlagt på neurologisk afdeling til observation for diskusprolaps, fordi jeg havde følelsesløshed ved lillefingrene på begge hænder. I en uge var jeg indlagt og havde smerteanfald hver nat af flere timers varighed, som blev behandlet med stærkt smertestillende medicin. Jeg blev MR-scannet og man fandt en fortykkelse af min rygmarvshinde. Årsagen til denne fortykkelse mente man at kunne finde i enten:

  1. en borrelia
  2. eller uheldig manipulation hos kiropraktor.

Borreliaen blev jeg behandlet for med 10 dages intensiv antibiotikakur, men undersøgelser fra Seruminstituttet viste, at det ikke var diagnosen.

Jeg blev udskrevet uden egentlig diagnose, jeg forsøgte mig en enkelt dag på arbejde. Jeg klarede 40 minutter, jeg kunne ikke løfte armene og skrive på tavlen. Bevægelserne fremkaldte et nyt smerteanfald. Jeg fik en akut tid hos Stig Thomsen.

Selvom Stig Thomsen havde nok at rydde op i bækken, lænde-, bryst- og nakkehvirvler samt et par skæve ribben, havde jeg det mærkbart bedre efter allerede første besøg.

Langsomt men sikkert kom mine hvirvler på plads med enkelte regressioner. Jeg har siden nytår kunnet passe mit arbejde på fuld tid, og jeg mærker stadig fremgang.

Jeg har stor glæde af det udspændingsprogram, som klinikken anbefaler og jeg udfører nakkeøvelserne minimum en gang om dagen. Jeg bevæger mig meget, og især gang i energisk tempo er godt.

Sundhedsvæsnet

Jeg er målløs og dybt forundret over, at et så relevant og nødvendigt behandlingstilbud, som den manuelle medicin kan yde, ikke er mere kendt i sundhedssystemet.

Information om manuel medicin bør være

  • Almen praksis i en almen praksis
  • Ligge i forlængelse af rygbehandlinger på hospitalet
  • Være kendt i de sundhedsfaglige uddannelser; medicin, fysioterapi, sygeplejerske mv.
  • Være et offentligt tilbud til alle.

Jeg vil personligt gerne bidrage til en udbredelse af kendskabet til manuel medicin, – og jeg har såmænd også gjort, hvad jeg kunne på mit eget lille mikroplan.

Pernille


Har du lyst til at dele din historie?

Så kan du sende den ved at benytte formularen her, eller sende den pr. mail direkte til Stig Thomsen

 

Jeres historier om smerter og behandling

Nogle af jer har allerede opdaget, at vi i Rygklinikken Prometheus meget gerne læse/høre jeres historier og oplevelser med og behandlinger af: ryg- og nakkesmerter, migræne, hovedpine, piskesmæld samt alle de andre typer af smerter I har søgt behandling for.

Således har vi allerede modtaget en del historier om invaliderende rygsmerter og behandlingen – eller mangel på samme – i det almene sundhedsvæsen.

Den første historie handler om pludseligt opståede lændesmerter som hverken den alment praktiserende læge, en MR-scanning eller 11 behandlinger hos en kiropraktor kunne sætte en årsag på og ej heller kunne gøre noget ved. Historien er allerede udkommet og kan læses her: Lises historie om invaliderende lændesmerter

Der vil løbende blive lagt flere smerte- og behandlingshistorier på hjemmesiden, og hvis I selv har lyst til at dele jeres historier/oplevelser, kan I gøre det her:

 

Lises historie om invaliderende lændesmerter

I starten af september 2014 får jeg pludselig – efter en løbetur – meget ondt i lænden. Jeg har haft problemer med lænden og ryggen tidligere, så jeg slår det hen. Det tager dog til over de næste par uger på trods af ro og hvile, og jeg tager til lægen, som undersøger mig for diskusprolabs. Hendes undersøgelse viser ikke noget, men hun henviser mig til mr-scanning, som jeg får foretaget d. 2. november. Heller ikke den viser noget, så jeg bliver henvist til kiropraktor i midten af november. Kiropraktoren tager røntgenbilleder af min lænd, men finder ikke noget.

Fra midten af november til slutningen af december får jeg 11 kiropraktorbehandlinger, som de første par gange giver en smule lindring, men som tiden går, bliver smerterne i min lænd og ned i mit højre ben værre og værre.

I starten af januar, kan jeg ikke længere selv få bukser og sko på, jeg får Dolol (morfika) at sove på og er i det hele taget voldsomt hæmmet i min hverdag med arbejde og små børn.

Jeg kommer til Stig Thomsen i midten af januar, og efter én behandling går jeg fuldstændig smertefri derfra. Jeg får yderligere én behandling efter et par dage, og her en måned efter er jeg atter begyndt at træne og løbe – smertefrit.
Med venlig hilsen
Lise Gjersøe Vedelsby