Tag-arkiv: Dysfunktion

Erfaringer gennem 25 år

Jeg har fået lyst til at gøre status.

Igennem de 25 år jeg har arbejdet med mine metoder, har alle former for skavanker i muskel og skelet passeret igennem klinikken. Det har været en fantastisk spændende rejse, som har åbnet mine øjne for sammenhænge, der ikke er beskrevet andre steder. Det følgende er en liste på nogle dysfunktioner, der hænger sammen på denne måde.

  1. For at starte oppefra, er der lige under kraniet og de 2 øverste nakkehvirvler en række muskler, der har til opgave at orientere hjernen om hovedets position i forhold til kroppen. Disse muskler spænder meget hyppigt op og giver spændingshovedpine. Behandling af disse muskler med Muskuloskeletal Medicin (MM) helbreder oftest for spændingshovedpinen. Dette er ikke beskrevet andre steder.
  2. Når svimmelhed stammer fra nakken, og det gør de fleste tilfælde af svimmelhed, så er der en dysfunktion af 6. nakkehvirvel. Der er 117 andre årsager til svimmelhed, men C6 dysfunktionen er formentlig den hyppigste. Heller ikke dette er beskrevet andre steder.
  3. At der er en sammenhæng mellem migræne og dysfunktion af T1 har været nok en af de mest spændende opdagelser for mig. Det kan forklares logisk, se min klumme om migræne, der har blot ikke været opmærksomhed på det. Jeg har forsøgt at komme i kontakt med de 2 migræneklinikker i København, men de har ikke været interesserede. De er selvfølgelig under massivt pres fra medicinalfirmaerne, og det er selvsagt vanskeligt ikke at tage hensyn til, hvor bevillinger til undersøgelserne og rejsepenge til konferencer kommer fra. Der er netop nu interesse for et nyt præparat til forebyggelse af migræne. Forskerne selv forudser, at det bliver megadyrt, både for samfundet og for patienterne selv. Behandling med MM koster næsten intet og mange bliver helt symptomfrie. Denne opdagelse er banebrydende, men til trods for det, fortsætter den dyre forskning i forebyggende migrænemedicin. Medicin som medicinalfirmaerne kan tjene kassen på.
  4. Brystsmerter og smerter mellem skulderbladene er meget almindelige. Mange bliver indlagt og undersøgt på mistanke om blodprop i hjertet. Smerterne kan skyldes et facetsyndrom i ryggen og behandles forholdsvist nemt med MM.
  5. Sure opstød og halsbrand er ganske almindelige skavanker. Jeg har opdaget, at en dysfunktion af 11. brysthvirvel medfører spændinger i den ene mellemgulvshalvdel. Spiserøret går igennem mellemgulvet, og når den ene halvdel af mellemgulvet er mere spændt og dermed forkortet, så trækker den spiserøret skævt, således at mavemunden i spiserøret, der skulle sørge for, at der ikke kommer syre fra mavesækken op i spiserøret, ikke fungerer. MM afhjælper dette og også denne opdagelse er banebrydende. Din læge vil sikkert sige, at det ikke kan være rigtigt, for han har lært, at nerveforsyningen kommer fra en nerve fra nakken (n phrenicus). Du kan så fortælle ham, at her drejer det sig om en sympaticusstimulering, og sympaticus til mellemgulvet kommer fra 11. brysthvirvel.
  6. Lænden og dysfunktioner her udgør folkesygdommen “ondt i ryggen”. Ikke mange mennesker undgår problemer her, og en stor del skyldes moderne livsstil. Vi har for travlt, der er ikke tid til at lytte til ryggens signaler, tempoet er for højt på arbejdspladserne, begyndende gener negligeres. Typisk starter lændedysfunktionen i 5. lændehvirvel, fordi det var denne hvirvel, det gik ud over, da vi rejste os op på 2 ben. Derved opstod en knækdannelse, som tiden ikke har formået at råde bod på. Korrektion af dysfunktioner i de 2 nederste lændehvirvler med MM kan afhjælpe langt de fleste lændegener og dermed effektivt behandle folkesygdommen “ondt i ryggen”. Også denne opdagelse er banebrydende.
  7. Bækkenmusklerne er naturligt nok inddraget i dysfunktioner i lænden, fordi musklerne forsøger at aflaste dysfunktionelle led. Dette kan inddrage bækkenbundsmusklen og stræk af denne muskel indvendigt fra kan ændre situationen for en patient fra at være invalid til at fungere helt normalt. Flere af patienthistorierne drejer sig om denne situation. Også denne opdagelse er banebrydende.
  8. Bækkenløsning ses under graviditet hos en del gravide. Årsagen er lændedysfunktion, der under graviditet får en speciel karakter, fordi der her sker en forskydning af tyngdepunktet, leddene bliver løsere af hormonelle årsager og den gravide er mindre aktiv motionsmæssigt. Bækkenløsning kan effektivt afhjælpes og oftest kureres med MM. Også denne opdagelse er banebrydende.
  9. Mange andre skavanker kan afhjælpes ved at bruge principperne fra min metode. Det kan være kæbesmerter, tennisalbue, smerter i hånden, hofte- og knæsmerter, forfodsplatfod og fodsmerter i øvrigt, når det kan henføres til bevægeapparatet.
  10. Kroniske smerter udgør et stort samfundsmæssigt problem, dels fordi folk er sygemeldte i længere tid og kræver store sociale ressourcer, dels fordi de ofte bliver sendt til den ene kostbare undersøgelse efter den anden. Dertil er det jo en personlig tragedie, hver gang et menneske bliver invalideret af kroniske smerter. Disse kroniske smerter sidder ofte i bevægeapparatet, og som det fremgår af sygehistorierne har vi også her en masse at byde på. Banebrydende? Ja, i den grad!
  11. Det sympatiske nervesystem har været nævnt flere gange og spiller givetvis en stor rolle i alle former for dysfunktioner i ryggen. Det er den del af nervesystemet, som sammen med parasympaticus nervesystemet fungerer uden vi har kontrol over det, i hvert fald ikke direkte. I tilstande, hvor vi har brug for, at hele kroppen er i yderste beredskab (kamp og flugt) sørger sympaticus for, at musklerne spænder op, blodet løber til musklerne og ikke alle andre steder hen. Denne situation optræder ved stress eller bare fortravlethed, og har stor betydning ved muskuloskeletale smerter.

Stress (fortravlethed) → universel øget sympaticusreaktion. Skader (specielt småskader) → lokalt øget sympaticusreaktion omkring dysfunktionen. Stress + skader → universel øget sympaticusreaktion med dysfunktioner, der spreder sig.

Derfor er der så stor forskel på folks reaktion på skader. Jeg har haft en 75-årig, der har haft ondt siden han var 15, hvor han forløftede sig. Dysfunktionen havde ikke spredt sig og han var rask efter en behandling. Jeg har folk i alle aldre, der er mere eller mindre fortravlede, og som alle har dysfunktioner, der har spredt sig over det meste af kroppen og som kræver mange behandlinger.

Dette forklarer, at vi ser mere til de bekymrede og fortravlede typer, og jeg kunne forestille mig, at det gælder generelt også for patienter i det øvrige sundhedsvæsen.

Selv om det hele lyder rigtigt og logisk, er det ikke så nemt at komme igennem med. Politikerne, som har tiltaget sig meget magt i Danmark på sundhedsområdet, ved ikke noget om det og følger forståeligt nok fagpersoners råd. Fagpersoner hygger sig med hinanden, og udadtil reagerer de med krav om evidens i form af videnskabelige undersøgelser, som kun kan udføres af de selvsamme fagpersoner. Disse mestrer til gengæld ikke teknikken, som kræver håndelag og rutine. Og så kommer vi ikke videre.

Alle nyskabende opdagelser indenfor naturvidenskab er startet med en iagttagelse: at æblet falder ned fra stammen, at de fødende ikke får barselsfeber, når fødselshjælperne vasker hænder, og at der ikke er vækst af bakterier, når der er penicillinproducerende svampe i nærheden for blot at nævne nogle få. Det kræver fagpersoner med en vis portion nysgerrighed og hår på brystet at hjælpe dem med de gode ideer, og netop dette bliver kvalt i det nuværende system, der kun tilgodeser kapitalen i form af medicinalfirmaerne, som helt har sat sig på forskning og innovation herhjemme. Grundforskning, dvs. uafhængig forskning, der typisk finansieres af universiteterne, dvs. samfundet, er mindsket meget i de senere år. Dette er derfor ingen kritik af medicinalfirmaerne, der jo blot agerer som alle andre profitmaksimerende virksomheder. Samfundet derimod taber umådelig meget ved ikke at investere mere i grundforskning.

Stig Thomsen

 

Annas historie

Anna er en 15 årig sund og rask pige. Hun har egen hest, men har ikke kunnet ride de sidste to måneder, da det udløser skærende smerter i lænden. Lændesmerterne har stået på siden Anna var 14 år, og giver undertiden også krampagtige smerter ned i benene. Hun har som følge af lændesmerterne 4-5 månedlige sygedage fra 9. klasse.

Anna har forsøgt sig med både fysioterapi og kiropraktik, men uden effekt. En rheumatolog har også lagt en blokade, men det har heller ikke hjulpet. Til sidst henvises hun af egen læge til udredelse på en børneafdeling.

Måske discusprolaps eller dissimineret sclerose eller…?

Hun indlægges nu på børneafdelingen, således at anfaldene kan iagttages og beskrives. Forskellige undersøgelser sættes i værk og familien er meget utryg ved situationen.

I de følgende dage beskrives Annas anfald på mange forskellige måder af især sygeplejerskerne. Mange forskellige læger undersøger også hver dag, om der skulle være tegn på prolaps. En MR scanning viser protrusion (udbuling af en discus), som man dog ikke mener kan forklare symptomerne. Alligevel vender man gang på gang tilbage til denne undersøgelse, som om man måske alligevel kan finde en forklaring her. Hun får taget et hav af blodprøver, alle normale, enkelte dog på grænsen, så det giver anledning til nye blodprøver. En fysioterapeut undersøger igen igen Anna med henblik på symptomer på discusprolaps og finder igen igen lidt stive muskler, og giver hende nogle øvelser.

De hidtidige undersøgelser har været frugtesløse, og det antydes nu, at hun måske har dissimineret sclerose. Hun skal derfor igennem en ny MR scanning samt tilsyn af neurolog og øjenlæge. Der udføres lumbalpunktur i lattergasrus og væske omkring rygmarven tages ud til undersøgelse.

Også en rygkirurg tilkaldes og finder det samme som alle andre: Stort set intet, der kan forklare noget. Så henvises hun til Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup Hospital og udskrives.

Efter udskrivningen forværres symptomerne noget, moderen ringer flere gange til afdelingen, fordi hun er ked af det og frustreret. Anna bliver atter indlagt, så hendes kramper kan iagttages igen igen igen. Der tages nye blodprøver og hun får taget trykmåling på hænder og fødder. Det ventileres, at det nok er noget psykisk, men det benægter Anna – hun mener ikke, hun har psykiske problemer. Hun opfordres dog til at søge psykolog. Under indlæggelsen får hun heldigvis nogle natlige lægkramper, der igen beskrives detaljeret.

Der er nu kommet besked fra Videncenter for Rygsygdomme, at der er 8 måneders ventetid mindst!

Medicin uden virkning

Under hele forløbet er hun blevet medicineret med et smertestillende middel, der hedder tradolan. Det har overhovedet ingen virkning på symptomerne og giver hende forstoppelse. Alligevel fortsætter man, for hun tåler ikke andre præparater, der kunne være aktuelle.

Flere undersøgelser – stadig ukendt lidelse

Der er nu stadig nogle undersøgelser i skuffen tilbage, der ikke er blevet foretaget, så hun sendes til EMG (elektromyografi) for undersøgelse af nerveledningshastighed og til PET CT scanning på Rigshospitalet. Fra blodprøvernes smørrebrødsseddel finder man endnu nogle sofistikerede (og dyre) blodprøver frem. Intet skal være uforsøgt.

Da alt dette ligeledes er normalt, afsluttes et 2 måneder og 10 dages forløb ind og ud af hospitalet. Ingen diagnose, ingen behandling, der virker, kun en masse frustrationer efter et mareridtsagtigt forløb for hende og familien.

Der går herefter 10 måneder, inden Anna på initiativ af en Mensendiecklærer kommer til mig. I mellemtiden havde hun besøgt Videncenter for Rygsygdomme, men det førte ikke til noget. I stedet får hun af vide, at hun er pivet og bare skal leve, som om alt er normalt.

Gennembruddet!

Da hun kommer til mig, har hun konstante smerter i hele ryggen, hovedpine, smerter i nakken, mellem skulderbladene og i lænden. Ved undersøgelsen er alle muskler totalt dysfungerende, der er skævt bækken og dårlig holdning.

Efter kun 1 (én!) behandling her er hun totalt forvandlet: Hovedpinen og rygsmerterne er stort set væk, hun har passet sin skole, kunnet koncentrere sig og har fået sit humør igen.

Det er interessant at filosofere over, hvad forløbet har kostet samfundet, og hvad man kunne have sparet, hvis behandling var startet i vores klinik. Det kunne jeg sige meget om.

Anna er desværre kun en af mange lignende patienter, jeg har haft. Desværre er det mere reglen end undtagelsen, at behandlingssystemet i frustration over ikke at kunne diagnosticere eller behandle ryglidelser, sender patienterne fra den ene undersøgelse til den anden vel vidende, at chancen for et positivt resultat er minimal. Alt dette i håbet om, at de lange ventetider gør, at lidelsen i mellemtiden spontant er klinget af!

Send jeres oplevelser til mig

Jeg vil gerne her opfordre læserne af vores facebook side at sende beskrivelse af egne oplevelser til vores email: sath@dadlnet.dk

Jeg ved, at rigtig mange af mine patienter har fået virkningsløse behandlinger andre steder i sundhedsvæsenet, og at mange er sendt til komplet overflødige undersøgelser. Skriv om det til mig. Det er nødvendigt, hvis prometheusmetoden skal blive mere kendt.

Piriformissyndrom – som at have en smertefuld “ært” i ballen

Bente Klarlund bliver d. 3. juli 2013 i sin brevkasse i Politiken spurgt om, hvad årsagen er og, hvad man kan gøre ved følesen af at have en smertefuld “ært” i ballen – det såkaldte piriformissyndrom. Bente Klarlund forklarer korrekt om, at piriformismusklen er en muskel i bækkenet, der udadroterer hoften, og at den, når den kramper sig sammen, kan give ischiassymptomer. Det er derimod ikke korrekt, når hun skriver, at man ikke kender årsagen til, at piriformismusklen kramper sig sammen!

Årsagen er velkendt og veldokumenteret indenfor kredsen af muskuloskeletalmedicinere og det er enkelt og effektivt at behandle lidelsen. Tilstanden skyldes en dysfunktion af 4. eller 5. lændehvirvel på samme side som piriformiskrampen. En dysfunktion er en veldefineret tilstand, der via en myotatisk refleksbue påvirker sympaticus således, at den påvirkede muskel kommer i en konstant forøget spændingstilstand og således let kramper. Denne mekanisme er velkendt og er beskrevet i lærebøger om muskelfunktion.

Det specielle er, at vi, der behandler med muskuloskeletal medicinske metoder, har taget konsekvensen af denne viden. Derfor har vi succes med behandlingen af dysfunktioner, som nok er den hyppigste årsag til fejlfunktioner i bevægeapparatet og deraf følgende smerter.

Så ved brug af muskuletal medicinsk behandling kan piriformissyndrom nemt og effektivt behandles helt uden piller, botox eller kirurgi!