Tag-arkiv: Smerter

Et vanvittigt ressourcespild ikke at opsamle erfaringer

For omkring 4 år siden begyndte små smerter at opstå i lænden og balle-muskulaturen. Jeg løbetrænede ivrigt (ca. 40 km. ugentligt) og var meget bevidst om løbestil, restitution osv. Men det udviklede sig, og for at gøre en utrolig lang historie ultrakort, så blev smerterne kroniske, meget kraftige og udviklede sig med årene til at være næsten invaliderende.

Jeg opsøgte ALT hvad der så ud til at kunne behandle motionsskader, både via det offentlige og private klinikker. Efter 4 år hvor intet havde hjulpet, fandt jeg mig selv til forundersøgelse på Rigshospitalet – jeg var indstillet operation for en diskusprolaps.

Heldigvis var jeg en måned forinden begyndt at modtage behandling hos Stig Thomsen. Hans behandling virkede meget nænsom og næsten overfladisk, men han fremsagde en teori omkring min tilstand som jeg straks kunne relatere til – en teori jeg ikke havde hørt fra nogen af de andre professionelle som jeg været gennem hænderne på.

Efter 5-6 uger begyndte hans behandling pludselig at kunne mærkes. Smerterne begyndte at lette og jeg valgte at fravælge operation en uge før jeg skulle indlægges. Den gode udvikling fortsatte og i dag har jeg det godt – det kan jeg takke Stig Thomsen for.

Da jeg mødte op på Rigshospitalet et par måneder efter, til et rutinetjek, fortalte jeg meget præcist hvordan mine symptomer var forsvundet, hvilke behandlinger jeg havde været gennem og hvad der havde virket. Desværre var overlægen ikke specielt imponeret. Han var glad for at jeg var kommet mig, men holdningen var, at jeg blot havde været meget heldig med at smerterne var gået i sig selv. Han mente at operationen også ville ha’ klaret problemet, samt at man slet ikke kunne tilskrive min bedring, skulle ha’ nogen sammenhæng med behandlingen fra Prometheus – det var altså blot et slags tilfældigt sammentræf.

En ting er en måske lidt arrogant overlæge, der ikke orker at lytte ordentligt til sin patient. Men jeg synes det er et vanvittigt ressourcespild at det danske sygehusvæsen på ingen måde er i stand til at opsamle mine erfaringer omkring at komme rygsmerter til livs. Jeg håber for de mange danskere som døjer med ondt i ryggen, at Stig Thomsens metoder kommer bredere ud – del gerne.

Lars Wass

Sidste forsøg mod kroniske smerter i skulderen

Jeg har siden 2010 døjet med problemer i højere skulder. Det er blevet tiltagende værre og de sidste par år, har jeg haft kroniske smerter. Jeg har prøvet et hav af forskellige behandlere – både speciallæger, fysioterapeuter og kiropraktor. Ingen af dem har rigtig kunne finde ud af hvad der var galt, men givet mange forskellige diagnoser – dog uden egentlig effekt af de efterfølgende behandlinger. Til sidst blev jeg opgivet på Slagelse sygehus’ rygafdeling.

Ved lidt googlesøgning efter en alternativ form for behandling, stødte jeg på rygklinikken her. Jeg besluttede at give det en chance og fik hurtigt en tid hos Stig. Allerede efter første behandling oplevede jeg mere bedring end jeg havde prøvet før. På vej hjem fik jeg dog mange smerter. Det varede i et par dage, men efterhånden aftog det og til næste behandling var min skulder allerede bedre. Efter 4 behandlinger havde jeg markant færre smerter og jeg i dag har jeg det bedre end jeg har haft i årevis. Jeg kan
kun anbefale Stig som behandler og synes helt klart man skal give dette behandlingstilbud en chance – specielt hvis man føler man har prøvet alt andet.

Anna Jørgensen

Jeres historier om smerter og behandling

Nogle af jer har allerede opdaget, at vi i Rygklinikken Prometheus meget gerne læse/høre jeres historier og oplevelser med og behandlinger af: ryg- og nakkesmerter, migræne, hovedpine, piskesmæld samt alle de andre typer af smerter I har søgt behandling for.

Således har vi allerede modtaget en del historier om invaliderende rygsmerter og behandlingen – eller mangel på samme – i det almene sundhedsvæsen.

Den første historie handler om pludseligt opståede lændesmerter som hverken den alment praktiserende læge, en MR-scanning eller 11 behandlinger hos en kiropraktor kunne sætte en årsag på og ej heller kunne gøre noget ved. Historien er allerede udkommet og kan læses her: Lises historie om invaliderende lændesmerter

Der vil løbende blive lagt flere smerte- og behandlingshistorier på hjemmesiden, og hvis I selv har lyst til at dele jeres historier/oplevelser, kan I gøre det her: